Projektkoordinator til Etac A/S – Østdanmark. Stillingen er besat

Keyselector søger en projektkoordinator til Østdanmark for Etac A/S.

Har du lyst til arbejde i en spændende branche med direkte kontakt til arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer primært i Region Hovedstaden og Region Sjælland og ved du noget om loftlift-løsninger – eller har lyst til at lære det? – så se her.

Etac A/S er det danske salgsselskab for den internationale Etac-gruppe, der beskæftiger sig med udvikling, produktion og markedsføring af en meget omfattende serie af kvalitetshjælpemidler og velfærdsteknologi til bevægelseshæmmede mennesker. Produkterne sikrer brugerne en forbedret livskvalitet samt en optimal ergonomi for hjælpere og plejepersonale.
Selskabet oplever en markant vækst og styrker løbende sin organisation med kompetente medarbejdere.
Læs mere på  www.etac.dk og se især Molifts produktprogram.

Jobbet

Til forretningsområdet Patient Handling – loftlifte – søger vi en projektkoordinator til at rådgive arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer omkring løsninger på loftlift-projekter til plejecentre, hospitaler og institutioner.
Dine konkrete arbejdsopgaver vil især omfatte:

  • Rådgivning omkring løsninger.
  • Udarbejdelse af tilbud.
  • Opfølgning på tilbud.
  • Deltage i gennemgangs/-projektmøder.
  • Løbende opfølgning på projekter.
  • Opsøge nye projekter.
  • Samarbejde med projekt- og udbudsafdeling.
  • Udarbejde montagegrundlag, samt deltage ved montageopstart.
  • ad hoc opgaver.

Stillingen refererer direkte til Etac’s projektchef.
Vi forventer at du har bopæl centralt i ansvarsområdet og at du kan arbejde ud hjemmefra eller  fra selskabets kontor i Tåstrup.

Kvalifikationer

Du har en byggeteknisk uddannelse f.eks. som byggeteknikker/- eller konstruktør.
Du har sikkert erfaring med teknisk rådgivning/-salg fra byggebranchen, samt den direkte kontakt til arkitekter, ingeniører, entreprenører og du kan lide at begå dig på byggepladser.
Du er fortrolig med løsning af de fleste af de nævnte opgaver og kan generelt dokumentere gode resultater.
Du behersker MS-Officepakken på erfarent brugerniveau. Det vil være en fordel hvis du kender til Revit – men det er ikke et krav.
Du behersker dansk på modersmålsniveau og engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale.

På det personlige plan bør du kunne genkende dig selv i nedenstående:

  • Tager ansvar for dine opgaver.
  • Lægger vægt på kvalitet i samarbejde og løsninger.
  • Du kan lide at have mange bolde i luften og lande dem igen.
  • Fleksibel med et godt overblik over dine sager.
  • En god kollega og teamplayer.
  • Positivt sind og godt humør. 

Virksomheden tilbyder
Du får et afvekslende og inspirerende job i en moderne og hastigt voksende virksomhed med betydelige jobmæssige udfordringer og tværorganisatorisk samarbejde.
Du vil opleve et stærkt sammenhold baseret på sunde værdier og du møder en flok dedikerede og dygtige kolleger i et uformelt og dynamisk miljø.
Du får således en god mulighed for en solid personlig og faglig udvikling i et spændende og fortsat voksende markedssegment.
Der er højt til loftet og betydelige frihedsgrader i jobbet baseret på gensidig tillid.
Ud over fast gage, pension, og sundhedsforsikring tilbyder virksomheden firmabil og alle nødvendige arbejdsredskaber, opkoblinger mv. 

Ansøgning
Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil derfor være opslået indtil vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du behov for at høre mere om firma og job, er du velkommen til at kontakte projektchef Evert Møller Jensen, Etac A/S, på  telefon: +45 40 44 37 19 eller Carsten Spanget, Keyselector, på telefon +45 20 99 71 33.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Søg stilling