Area Sales Manager til Schur Flexibles – stillingen er besat

Schur Flexibles Group søger en Area Sales Manager med ansvar for salg af fleksible emballager i Danmark og Norge.

Stillingen

Du får ansvaret for salget af  fleksible emballager til fødevaresektoren (primært friskvarer) i Danmark og Norge.
Du har fuldt budgetmæssigt ansvar for både omsætning og indtjening hos eksisterende såvel som nye kunder.

De konkrete arbejdsopgaver vil især omfatte:

  • Salg af Schur Flexible Gruppens samlede produktsortiment (mono- og co-ex-folier samt laminater) til kundegruppen idet du dels udarbejder – dels eksekverer budgetterne.
  • Sikring af en excellent kundeservice overfor og salgsudvidelse hos eksisterende kunder.
  • Identificering og opdyrkning af nye kunder.
  • Markedsovervågning indenfor forretningsområdet (kunder, konkurrenter, detailhandels-udvikling)
  • Tæt samarbejde med og opfølgning på kollegerne i de producerende enheder i Gruppen vedr. tilbud, ordrebehandling og udviklingsopgaver.
  • Deltagelse på messer og i kongresser.
  • Løbende rapportering til ledelsen.
  • Diverse administrative opgaver.
  • Og sikkert en række ad hoc-opgaver.

Stillingen refererer til den regionale salgschef/Fresh Food for Skandinavien – vedkommende er geografisk placeret i Landskrona, Sverige, hos Scandiflex AB.
Vi forventer at du som udgangspunkt løser opgaverne fra din bolig i Danmark.
Du har  dog mulighed for at få en arbejdsplads hos Schur Flexibles i Kolding.

Kvalifikationer

Uddannelsesmæssigt har du sikkert enten en teknisk uddannelse på bachelorniveau gerne med en kommerciel overbygning eller en kommerciel uddannelse med en stærk teknisk kompetence – eller også har du en så solid praktisk erfaring at den kompenserer herfor.
Du har ideelt en  flerårig erfaring med salg af fleksible emballageløsninger – gerne til fødevareindustrien – og du har en funderet viden om foliernes karakteristika. Har du endvidere viden om pakkemaskiner er det en fordel.
Du behersker MS Officepakken på avanceret brugerniveau og er fortrolig med gængse ERP- og CRM-systemer.
Du behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale. Du er i stand til at begå dig på de nordiske sprog.

Du bør som person kunne identificere dig med følgende:

  • Robust og selvstændig uden at det går ud over evnen til at indgå i et konstruktivt teamwork. Du skal kunne trives med en dynamisk og til tider hektisk dagligdag med mange kontakter.
  • Du skal kunne få tingene prioriteret og organiseret og sikre en effektiv gennemførelse af og opfølgning på aftalte tilbud og projekter.
  • Du har gode kommunikationsevner på alle organisatoriske niveauer og en god interkulturel kompetence.
  • Du fremstår troværdig, tillidsvækkende og med en god personlig gennemslagskraft.
  • Du er analytisk og arbejder proaktivt med dine opgaver.
  • Du fremstår energisk og smitter omgivelserne med dit gode humør.

Virksomheden

Schur Flexible Group blev etableret i 2012 gennem flere opkøb og er i dag en af Europas førende virksomheder indenfor udvikling, produktion og salg af avancerede fleksible emballager til bla. fødevarer, hygiejne- og pharmaindustrien.
I dag består koncernen af en række ”Centers of Excellence” indenfor extrudering, laminering, print og konfektionering. Der produceres med et skarpt øje på bæredygtighed i alle led.
Virksomheden består i dag af 23 fabrikker fordelt på 11 lande og med godt 2200 ansatte – den omsætter for knap 5 mia. DKK. Læs mere på www.schurflexibles.com

Der tilbydes særdeles gode faglige og personlige udfoldelses- og udviklingsmuligheder i et uformelt og internationalt arbejdsmiljø.
Du ansættes på en dansk kontrakt.

Ansøgning

Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt. Derfor er der ingen ansøgningsfrist og vi behandler indkomne ansøgninger løbende.
Alle henvendelser behandles fortroligt og Schur Flexibles orienteres først om din henvendelse efter direkte aftale med dig.
Hvis du har behov for at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte headhunter Carsten Spanget, Keyselector, på +45 20 99 71 33

Du kan søge stillingen via knappen ”Søg stilling” her på siden, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

Søg stilling