Vi søger endnu en udviklingsingeniør/konstruktør til Etac Patient Handlings R&D-afdeling i Horsens.
Har du lyst til at medvirke til at varetage det tekniske vedligehold af betydningsfulde kvalitetsprodukter hos en ambitiøs virksomhed? – så er muligheden her.
Etac Patient Handling er en del af den internationale Etac-gruppe, der beskæftiger sig med udvikling, produktion og markedsføring af en meget omfattende serie af kvalitetshjælpemidler til handicappede mennesker. Produkterne sikrer brugerne en forbedret livskvalitet samt en optimal ergonomi for hjælpere og plejepersonale.
Etac Patient Handling oplever en markant vækst og styrker løbende sin organisation med kompetente medarbejdere. Læs mere på www.etac.com
Jobbet
Der er tale om en stilling, hvor du vil skulle arbejde med teknisk vedligehold og forbedring af produkter, der allerede er på markedet – ofte er der tale om udviklingsforløb og tilpasninger der er initieret af kunder og/eller leverandører.
Produkterne er omfattet af div. medicinske direktiver og en – på sigt – god forståelse af disse og kunderne er forudsætninger for succes i rollen.
Dine konkrete arbejdsopgaver vil især omfatte:
- Arbejde med konstruktioner i aluminium og stål samt støbte emner i både plast og metal.
- Gennemføre tests af de konstruerede produkter i laboratorium og/eller i marken samt sikre 3.parts-godkendelser.
- Sparring med kolleger i andre funktionsområder, f.eks. HW/SW/IOT og tekstil.
- Yde teknisk produkt-support til Etacs egen State-of-the-art-fabrik i Polen.
- Arbejde med indkøb omkring “cost out-produkter” og potentielle nye leverandører.
- Sikre opnåelse af relevante godkendelser og certifikater.
- Yde faglig støtte til andre funktioner i R&D-afdelingen.
- Deltage i løbende risk assesment.
- Diverse ad-hoc-opgaver.
Stillingen refererer til lederen af ”Product Care-afdelingen”.
Du skal regne med en vis planlagt rejseaktivitet primært i Europa på ca. 10 dage årligt – oftest 1-2 dages ture.
Kvalifikationer
Du har sikkert en uddannelse som M-ingeniør eller en anden relevant konstruktør-uddannelse som f.eks. maskinmester el.lign.
Du har nogle års praktisk erfaring med løsning af lignende opgaver i en produktions- eller konsulentvirksomhed – og gerne fra en virksomhed, der skal leve op til internationale standarder.
Du behersker MS-Officepakken på avanceret brugerniveau med fokus på Excel.
Du har kendskab til gængse ERP-systemer og du er helt fortrolig med avanceret brug af 3D-CAD og PDM – Etac anvender SolidWorks.
Du behersker dansk på modersmålsniveau og engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale.
På det personlige plan bør du kunne genkende dig selv i nedenstående:
- Rummer både kreative og analytiske elementer, der gør at du skaber innovative og brugbare løsninger.
- Struktureret og detaljeorienteret uden at det går ud over overblikskapacitet og prioriteringerne.
- Leverer løsninger til tiden i et velfungerende samarbejde med dine kolleger.
- Udviklingsorienteret, pragmatisk og proaktiv.
- Positivt sind og godt humør gør ikke noget.
Virksomheden tilbyder
Du får et afvekslende og inspirerende job i en moderne, international og hastigt voksende virksomhed med betydelige jobmæssige udfordringer og tværorganisatorisk arbejde – ofte på tværs af landegrænser.
Du vil opleve at man har de bedst tænkelige arbejdsredskaber og du møder en flok dedikerede og dygtige kolleger i et uformelt og dynamisk miljø.
Du får således en god mulighed for en solid personlig og faglig udvikling i et spændende internationalt markedssegment.
Der er højt til loftet og betydelige frihedsgrader i jobbet baseret på gensidig tillid.
Ansøgning
Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil derfor være opslået indtil vi har fundet den rigtige kandidat.
Har du behov for at høre mere om firma og job, er du velkommen til at kontakte partner Carsten Spanget, Keyselector, på +45 20997133.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt og dine data tilgår først virksomheden efter direkte aftale – ligesom vi overholder kravene til fortrolig opbevaring og anvendelse af dine data.
Du kan søge stillingen ved at trykke på knappen ”Søg Stilling” og via den uploade din korte motiverede ansøgning og dit CV.
Vi glæder os til at høre fra dig.