For Nopa Nordic i Hobro søger vi en udviklingsorienteret Financial Controller.
Har du lyst til at arbejde i en internationalt orienteret FMCG-virksomhed, der har bæredygtighed øverst på dagsordenen? – så er jobbet her.
Nopa Nordic er Nordens største private producent af bæredygtige og miljømærkede private label produkter til vask, rengøring og personlig pleje.
Jobbet
Som finance controller får du en bred vifte af vigtige, selvstændige og tværorganisatoriske opgaver indenfor økonomi og regnskab for begge selskaber samtidig med at du skal yde faglig støtte både til kollegerne i økonomiafdelingen og den øvrige organisation.
Ud over de driftsmæssige opgaver lægges der vægt på at du proaktivt kan fremkomme med forslag til løbende optimeringer primært i økonomiafdelingen.
De konkrete opgaver vil bl.a. omfatte:
- At udarbejde månedsregnskaber i samarbejde med ledelsen samt tilhørende rapportering.
- At udarbejde årsregnskab og udkast til årsrapport i samarbejde med ledelsen, herunder konsolidering.
- At udarbejde budget samt udarbejde budgetopfølgning i samarbejde med ledelsen.
- Sikre korrekte inter company-afregninger og TP-dokumentation.
- Ansvar for anlægskartotek.
- Løbende opfølgning på debitorer og kreditvurdering/-søgning.
- Ansvar for diverse indberetninger til offentlige myndigheder m.fl.
- håndtering af gager – et ønske, men ikke et krav.
- Virksomhedens go-to-person vedr. skat, moms og afgifter.
- Procesoptimering af opgaver i afdelingen.
- Og sikkert en hel række ad hoc- opgaver i takt med din udvikling i jobbet.
Stillingen refererer til Økonomichef Mikkel Løgstrup.
Kvalifikationer
Vi forventer, at du har en solid uddannelse indenfor økonomi – f.eks. HD-R eller cand.merc.aud. -en grundlæggende uddannelse som revisor vil være en absolut fordel.
Andre økonomiuddannelser er også relevante hvis den praktisk erfaring med området og opgaverne tilsiger dette.
Vi forventer, at du har nogle års praktisk erfaring med de anførte opgaver – gerne fra produktionsvirksomheder og gerne indenfor FMCG-segmentet.
Det vil være en fordel hvis du har en vis international erfaring.
Du er superbruger af MS-Office pakken med fokus på Excel og rutineret bruger af BI-værktøjer og gængse ERP-systemer som f.eks. Axapta, Navision m.fl.
Du behersker dansk på modersmålsniveau og engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale.
Vi har tillid til at du ved hvad der kræves af personlige egenskaber for at få succes i en sådan rolle.
Virksomheden
Hos Nopa Nordic og Allison er man et stort team af medarbejdere, som brænder for at arbejde målrettet med bæredygtige produkter indenfor rengøring, vaskemidler og personlig pleje – der tale om et både bredt og dybt sortiment rettet mod den betydende del af europæisk detailhandel. Nopa Nordic er en stærk virksomhed som er familieejet i tredje generation. Det betyder, at virksomheden værner om danske arbejdspladser, og det gør man, fordi man mener, at man kan noget helt særligt her i Danmark.
Medarbejdere og ledelse står sammen og er fælles om at nå de aftalte mål, og der er tale om en arbejdsplads med fart over feltet fordi man servicerer det krævende internationale FMCG-marked.
Dog er der ikke mere fart på end at opgaverne som udgangspunkt løses indenfor de normale 37 timer.
På nuværende tidspunkt er der ca. 165 medarbejdere på Nopa Nordic i Hobro og 55 medarbejdere i Allison – medarbejdere, som hver især er specialister i netop deres felt.
Virksomheden er velindtjenende og velkonsolideret.
Du kan læse mere om virksomheden og dens brands på www.nopanordic.dk
Ansøgning
Der er ingen ansøgningsfrist og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil derfor være opslået indtil vi har fundet den rigtige kandidat – og vi venter gerne på den helt rigtige.
Har du behov for at høre mere om virksomheden og jobbet, er du velkommen til at kontakte partner Carsten Spanget, Keyselector, på +45 20997133.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt og dine data tilgår først Nopa Nordic efter direkte aftale.
Du kan søge stillingen ved at trykke på knappen ”Søg Stilling” og via den uploade din motiverede ansøgning og dit CV.
Vi glæder os til at høre fra dig.