Business Controller/BI-udvikler – Stillingen er besat

Controller/BI-udvikler – nyoprettet stilling. Aarhus.
Har du lyst til at indtage en central rolle i en ambitiøs, internationalt orienteret virksomhed og er du en haj til PowerBI? – så er her en spændende mulighed.

Jobbet.
Du får ansvaret for virksomhedens business controlling herunder udvikling af rapporterings- og budgetværktøjer samt rapportering til det danske selskabs ledelse og den internationale koncern-økonomifunktion. Du bliver selskabets go-to-person indenfor BI.

De konkrete arbejdsopgaver vil især omfatte:

  • Business controlling.
  • Udvikling af modeller til intern og ekstern rapportering i Power BI
  • Udvikling af budget- og forecast-modeller.
  • Sikring af valide data til virksomhedens forskellige forretningsområder via rapportgenerering og udvikling af div. KPI-modeller.
  • Månedsafstemninger og finansbogføring.
  • Finansiel og anden rapportering til koncernens moderselskab.
  • Faglig support til dine kolleger.
  • Og sikkert en række ad hoc-opgaver.

Du får en IT-studerende til din hjælp med rapportudvikling, testning og implementering.
Stillingen refererer til virksomhedens CFO.

Kvalifikationer
Du har måske en baggrund som revisor (HD-R, cand.merc.) med nogle års praktisk erfaring fra en lignende stilling i en handels- eller produktionsvirksomhed og er fortrolig med løsning af de nævnte opgaver. Det er en fordel hvis du har prøvet at arbejde sammen med en international koncern-regnskabsfunktion. Du er yderst forretningsorienteret og evner ubesværet at sætte dig ind i nye stofområder.
Du er avanceret bruger af MS Officepakken og superbruger på Excel og Power BI. Du er fortrolig med gængse ERP-systemer – har du kendskab til Nav eller Business Central samt tillægsløsninger fra Continia vil det være en fordel.
Du behersker dansk på modersmålsniveau og engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale.
Med afsæt i din uddannelse og din erfaring har vi tillid til, at du ved hvad der kræves på det personlige plan for at få succes i rollen.

Virksomheden
Vor kunde er en af Danmarks førende virksomheder inden for sit forretningsområde, hvor den på udvalgte områder er klart førende.
Virksomheden har godt 150 engagerede og dygtige medarbejdere med hovedkontor i Aarhus.
Selskabet er en del at en større internationale virksomhed, der arbejder indenfor grønne energi-løsninger.

Der tilbydes gode ansættelses- og arbejdsvilkår i en uformel, udviklingsorienteret og dynamisk virksomhed. Stillingen rummer gode karriereudviklingsmuligheder i internationalt regi.
Du indgår i et stærkt, yngre team, hvor der er fokus på at spille hinanden gode.

Ansøgning
Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil være opslået indtil vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du behov for at høre mere om firma og job, er du velkommen til at kontakte partner Carsten Spanget, Keyselector, på +45 20997133.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt og dine data tilgår først virksomheden efter direkte aftale med os.

Du kan søge stillingen ved at trykke på knappen ”Søg Stilling” og via den uploade din korte ansøgning og dit CV.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

Søg stilling