For Nordic Pet Care Group (NPCG) i Hasselager søger vi en udviklingsorienteret Financial Controller.
Den nuværende controller er forfremmet til Finance Manager – så vi skal have fundet hans lige så kvalificerede afløser.
NPCG er en handels- og produktionsvirksomhed, der leverer kvalitetsprodukter til familiens kæledyr samt til vildfugle gennem den internationale detailhandel.
Jobbet
Som controller vil du blive højre hånd til og stedfortræder for Finance manager samtidig med at du yder faglig sparring til resten af Finance teamet.
Hertil kommer dine konkrete controlling-opgaver omfattende:
- Udarbejdelse af måneds- og årsregnskab samt tilhørende rapportering til ledelsen, herunder samarbejde med revisionen.
- Opfølgning på de faste omkostninger i samarbejde med afdelingscheferne.
- Ansvar for konsolidering og anlægskartotek
- Ansvar for den finansielle lagerstyring
- Bidrage til udarbejdelse og analyse af cash flow.
- Medvirke til dokumentation og opsætning af TP
- Moms, skat og afgifter – bogføring, kontrol, afstemning og indberetning.
- Diverse indberetninger til offentlige myndigheder herunder DST.
- Deltagelse i udarbejdelse af budget samt forecast.
- Fremkomme med oplæg til optimering af interne processer i økonomifunktionen.
- Og en række ad hoc-opgaver i takt med at du finder fodfæste.
Kvalifikationer
Vi forventer, at du har en solid uddannelse indenfor økonomi – f.eks. cand.merc.aud. eller HD-R – en grundlæggende uddannelse som revisor vil være en absolut fordel.
Alternativt at du har god portion praktisk erfaring med området og opgaverne.
Vi forventer, at du har min. 1-2 års praktisk erfaring med opgaverne fra en handles- eller produktionsvirksomhed – gerne indenfor FMCG-segmentet. Det vil være en fordel hvis du har hentet din erfaring i en international koncern.
Du er superbruger af MS-Office pakken med fokus på Excel og avanceret bruger af BI-værktøjer og gængse ERP-systemer som f.eks. Axapta, Navision m.fl.
Du behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale.
På det personlige plan bør du kunne genkende dig i nedenstående:
- Analytisk med et godt overblik og gode prioriteringsevner
- Troværdig og tillidsvækkende
- God til at formidle kompliceret stof på en let forståelig facon
- Detaljefokuseret og kvalitetsbevidst uden at det går ud over eksekveringshastigheden.
- Robust og med et godt humør
Virksomheden
NPCG er en førende international aktør indenfor dyrepleje med en stærk position i Norden.
Gruppen, der beskæftiger ca. 210 medarbejdere, producerer og afsætter et bredt sortiment af fødevare og nonfood til kæledyr og vildfugle – salget sker til kendte detailkæder i Norden med eksport udenfor Norden. Produktionen foregår på virksomhedens fabrikker i Hasselager og Ølgod.
Hovedkontoret ligger i Hasselager, hvor også økonomiafdelingen holder til, og virksomheden har kontor- og lagerfaciliteter i Sverige, Finland og Hongkong.
Du tilbydes attraktive ansættelses- og arbejdsvilkår med gode personlige udviklingsmuligheder i en uformel, udviklingsorienteret og dynamisk virksomhed.
Du kan læse mere om virksomheden og dens brands på www.nordicpetcare.com
Ansøgning
Der er ingen ansøgningsfrist og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil derfor være opslået indtil vi har fundet den rigtige kandidat – og vi venter gerne på den helt rigtige.
Har du behov for at høre mere om virksomheden og jobbet, er du velkommen til at kontakte partner Carsten Spanget, Keyselector, på +45 20997133.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt og dine data tilgår først Nordic Pet Care Group efter direkte aftale.
Du kan søge stillingen ved at trykke på knappen ”Søg Stilling” og via den uploade din motiverede ansøgning og dit CV.
Vi glæder os til at høre fra dig.