Servicechef til Gastech-Energi A/S – stillingen er besat

Servicechef til Gastech-Energi A/S, Aarhus.

Kan du lede og videreudvikle Gastechs serviceforretning indenfor boligopvarmning med over 100 dygtige medarbejdere og godt 60.000 kunder? – så læs videre…

Jobbet
Gastech er landets førende private virksomhed inden for salg og service af klimavenlige løsninger til både privat boligopvarmning og til komplekse industriløsninger.
Virksomheden tilbyder landets bedste og mest omfattende serviceordninger indenfor boligopvarmning med over 60.000 servicekontakter og har dagligt 75 dygtige og engagerede montører på landevejene for at yde vedligeholdelses- og servicebistand til kunderne uanset tid og sted.

Den nuværende servicechef har efter 17 år i virksomheden valgt at søge nye udfordringer udenfor selskabet.
Vi søger derfor en selvstændig leder, der kan inspirere og videreudvikle både organisation og forretning.

Dine konkrete arbejdsopgaver vil især omfatte:

  • Synlig og motiverende ledelse af ledere og medarbejdere i ansvarsområdet.
  • Ansvarlig for ansættelse, uddannelse og udvikling af funktionslederne (5 x overmontører, leder at teknisk support og leder af kundeservice).
  • Sikring af en excellent kundeservice både i forbindelse med kundekommunikationen og i forbindelse med arbejdet ude i marken.
  • Udarbejdelse og realisering af eget budget idet du har fuldt P&L-ansvar for virksomhedens største afdeling.
  • Medvirke til Gastechs strategiske udvikling i samarbejde med den øvrige ledergruppe.
  • Etablering af og opfølgning på aftalte KPI’er.
  • Optimering af de interne processer i afdelingen i samarbejde med ledergruppen.
  • Sikre et effektivt og velfungerende samarbejde med både interne og eksterne stakeholders.
  • Sikring af de valgte løsninger er skalerbare og kan tilpasses selskabets udvikling.
  • Og sikkert en række ad hoc-opgaver når dagligdagen truer.

Du referer direkte til Gastech’s CEO og indgår i selskabets ledergruppe.

Kvalifikationer
Du er først og fremmest leder og forretningsudvikler.
Du har sikkert en kommerciel akademisk uddannelse kombineret med en formel lederuddannelse – f.eks. en lederuddannelse fra forsvaret eller en diplomlederuddannelse.
En teknisk uddannelse kombineret med en kommerciel uddannelse f.eks. HD-MM eller MBA er også en mulighed ligesom erfaringer høstet igennem livets skole er relevante.
Du har en relevant flerårig praktisk ledererfaring og er vant til at lede gennem ledere samtidig med at du evner at skabe gode og tillidsfulde relationer til alle medarbejdere i afdelingen, hvoraf hovedparten arbejder ud hjemmefra.
Det vil være en fordel hvis du har erfaring fra en teknisk orienteret virksomhed – det er dog ikke et krav.
Du er erfaren bruger af div. it-systemer. Du behersker dansk på modersmålsniveau og engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale.

Vi har tillid til at du ved hvad der kræves på det personlige plan for at få succes i rollen som servicechef i en markedsledende virksomhed.

Virksomheden
Gastech-Energi A/S er Danmarks førende virksomhed inden for salg og service af klimavenlige varmeløsninger til private boliger samt til erhvervslivet. Gastech er specialist inden for varmeløsninger til boligopvarmning med varmepumper, gaskedler og hybridløsninger med et bredt og dybt sortiment fra nogle af verdens førende producenter.
Til industrien leverer man avancerede opvarmnings- og brænderløsninger – lige fra enkle komponentleverancer til komplette systemløsninger nationalt og internationalt.
Virksomheden har i alt 170 engagerede og dygtige medarbejdere på de to lokationer i Risskov og Brøndby.
Gastech er en del af den internationale Ariston Thermo Group.

Der tilbydes attraktive ansættelses- og arbejdsvilkår i en uformel, udviklingsorienteret og dynamisk virksomhed.
Arbejdsstedet er på firmadomicilet i Risskov

Du kan læse mere om virksomheden på www.gastech.dk 

Ansøgning
Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil være opslået indtil vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du behov for at høre mere om firma og job, er du velkommen til at kontakte partner Carsten Spanget, Keyselector, på +45 20997133 ligesom du er velkommen til at rekvirere en uddybende virksomheds- og jobbeskrivelse på info@keyselector.dk.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt og dine data tilgår først Gastech-Energi A/S efter direkte aftale med os.

Du kan søge stillingen ved at trykke på knappen ”Søg Stilling” og via den uploade din korte ansøgning og dit CV.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

 

 

Søg stilling