Vi søger en Product Manager Assistant til Etac – Patient Handling i Horsens.
Nyoprettet stilling.
Har du mod på at være med til at styrke PM-funktionen i en international virksomhed – så er her en spændende stilling.
Etac Patient Handling er en del af den internationale Etac-gruppe, der beskæftiger sig med udvikling, produktion og markedsføring af en meget omfattende serie af kvalitetshjælpemidler til bevægelseshæmmede mennesker. Produkterne sikrer brugerne en forbedret livskvalitet samt en optimal ergonomi for hjælpere og plejepersonale.
Etac Patient Handling oplever en markant vækst og styrker løbende sin organisation med kompetente medarbejdere. Læs mere på www.etac.com
Jobbet
Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du vil indgå i PM-teamet, der består af to Product Managers og på sigt to PM Assistants.
Stillingen sigter mod at støtte og samarbejde med den PM, der har ansvaret for mekanisk forflytning af bevægelseshæmmede personer – primært Molifts produktprogram.
Dine konkrete arbejdsopgaver vil især omfatte:
- Opfølgning på og analyse af salgs- og indtjeningsudviklingen på produktniveau.
- Deltagelse i udarbejdelsen af større tilbud – primært til offentlige udbud.
- Forecasting på segmentniveau.
- Varetagelse af ”post market surveillance ”-funktionen i relation til MDR.
- Udførelse af div. markedsovervågningsopgaver, konkurrentanalyser mv.
- Opbygge tilstrækkelig faglig/teknisk viden til at kunne støtte salgsorganisationen.
- Bistå i forbindelse med udarbejdelse af salgsstøttematerialer – elektronisk og fysisk.
- Bistå PM i forbindelse med projektstyring af udviklingsopgaver.
- Deltagelse i messer og konferencer.
- Og sikkert en række ad hoc-opgaver i takt med at du opbygger dine færdigheder.
Stillingen refererer direkte til VP for forretningsområdet.
I hverdagen fungerer PM-teamet som en selvstyrende enhed.
Kvalifikationer
Du har en videregående uddannelse og kan se dig selv fungere i spændingsfeltet mellem forretning, analyse og rådgivning.
Hvis du har et par års erfaring fra en lignende funktion, er det en fordel, men vi er åbne for at tage nyuddannede ind og sikre en god og forsvarlig oplæring.
Det vigtigste er at du kan se dig selv i rollen og at du på sigt har ambitioner om selv en dag at sidde som Product Manager i en international virksomhed.
Du behersker MS-Officepakken på avanceret brugerniveau og er fortrolig med gængse ERP-systemer.
Du behersker dansk på modersmålsniveau og engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale.
På det personlige plan bør du kunne genkende dig selv i nedenstående:
- En veludviklet analytisk evne med godt overblik og gode prioriteringsevner.
- Struktureret, nøjagtig og kvalitetsbevidst i dit arbejde – også når det går stærkt.
- Tager ansvar for dine opgaver.
- Robust og med en god personlig gennemslagskraft
- Tør udfordre kolleger og ledere.
- Udviklingsorienteret, pragmatisk og proaktiv.
- En god kollega og teamplayer.
- Positivt sind og godt humør gør ikke noget.
Virksomheden tilbyder
Du får et afvekslende og inspirerende job i en moderne, international og hastigt voksende virksomhed med betydelige jobmæssige udfordringer og tværorganisatorisk arbejde – ofte på tværs af landegrænser.
Du vil opleve at man har de bedst tænkelige arbejdsredskaber og du møder en flok dedikerede og dygtige kolleger i et uformelt og dynamisk miljø.
Du får således en god mulighed for en solid personlig og faglig udvikling i et spændende internationalt markedssegment.
Der er højt til loftet og betydelige frihedsgrader i jobbet baseret på gensidig tillid.
Ansøgning
Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil derfor være opslået indtil vi har fundet den rigtige kandidat.
Har du behov for at høre mere om firma og job, er du velkommen til at kontakte partner Carsten Spanget, Keyselector, på +45 20997133.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt og dine data tilgår først virksomheden efter direkte aftale – ligesom vi overholder kravene til fortrolig opbevaring og anvendelse af dine data.
Du kan søge stillingen ved at trykke på knappen ”Søg Stilling” og via den uploade din korte motiverede ansøgning og dit CV.
Vi glæder os til at høre fra dig.