Overmontør til Gastech/gaskedler – Nordsjælland. Stillingen er besat

Overmontør til Gastech/gaskedler – Nordsjælland.

Gastech-Energi A/S søger en dygtig og engageret leder, der kan sparre med og udvikle nogle af virksomhedens dygtige servicemontører indenfor gasområdet.

Jobbet.
Gastech er landets førende virksomhed inden for salg og service af miljøvenlige løsninger til både privat boligopvarmning og til komplekse industriløsninger.
Virksomheden tilbyder landets bedste og mest omfattende serviceordninger med over 60.000 servicekontakter og har dagligt 90 dygtige montører på landevejene for at yde vedligeholdelses- og servicebistand til kunderne uanset tid og sted.

Vi søger en selvstændig ledertype, der kan fungere som kvalificeret sparringspartner for montørerne i det Nordsjællandske område.

Arbejdsopgaverne vil især omfatte:

  • Synlig og motiverende ledelse af montørerne.
  • Etablering af et tæt og tillidsfuldt samarbejde og sparring med montørerne vedr. den daglige drift, reklamationsbehandling, forsikringssager mv.
  • Support til montører, kunder og andre samarbejdspartnere.
  • Optimering af arbejdsgangene og den interne logistik.
  • Gennemførelse af systematiske møder med montørerne.
  • Sikre en hensigtsmæssig vidensdeling og opdatering af vidensbank
  • Ansvarlig for ansættelse, uddannelse og udvikling af montører, herunder gennemførelse af MUS-samtaler.
  • Løbende rapportering til ledelsen.

Den daglige planlægning af montørernes arbejdsindsats sker i kundecentret i Risskov.
Stillingen referer direkte til Gastech’s servicedirektør.

Kvalifikationer
Vi leder efter kandidater, der har arbejdet med lignende opgaver i nogle år i en større servicevirksomhed indenfor VVS-området.
Du er sikkert uddannet som VVS-installatør el.lign. og har selv fungeret et par år som en dygtig gasservicemontør forud for dit lederjob – du er teknisk dygtig og en yderst kompetent sparringspartner. En formel lederuddannelse – f.eks. en diplomlederuddannelse vil være en fordel – det er dog ikke et krav.
Du er erfaren bruger af div. it-systemer. Du behersker dansk på modersmålsniveau og engelsk på et fornuftigt niveau i skrift og tale.
Opgaverne er mange derfor er du forandringsparat og klar til både at sidde med eget ansvarsområde samtidig med at du indgår i et stærk team, hvor der er fokus på at spille hinanden gode.

Du kan genkende sig i følgende karaktertræk:

  • Du er en jordnær, troværdig og tillidsvækkende ledertype, der har nemt ved at kommunikere med alle typer mennesker.
  • Du har et godt overblik, er god til at prioritere og er indstillet på at arbejde med mange bolde i luften i en foranderlig dagligdag.
  • Du er analytisk, planlæggende og struktureret samtidig med at du evner at få noget fra hånden.
  • Du er en robust person, der kan leve med at der i perioder er pres på.
  • Du er selvstændig og handlingsorienteret med et veludviklet personligt ”drive”.
  • Du har en udtalt vedholdenhed overfor dine opgaver – du lykkes med at komme i mål.
  • Du er en god kollega, der hjælper andre når der er behov.

Virksomheden

Gastech-Energi A/S er Danmarks førende virksomhed inden for salg og service af miljørigtige varmeløsninger til private boliger samt til erhvervslivet. Gastech er specialist inden for varmeløsninger til boligopvarmning med varmepumper, strålevarme, gaskedler og hybridløsninger med et bredt og dybt sortiment fra nogle af verdens førende producenter.
Til industrien leverer man avancerede opvarmnings- og brænderløsninger – lige fra enkle komponentleverancer til komplette systemløsninger nationalt og internationalt.
Virksomheden har i alt 160 engagerede og dygtige medarbejdere på de to lokationer i Risskov og Brøndby. Gastech er en del af Ariston Thermo Group.

Der tilbydes gode ansættelses- og arbejdsvilkår i en uformel, udviklingsorienteret og dynamisk virksomhed.

Du kan læse mere om virksomheden på www.gastech.dk

Ansøgning
Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil være opslået indtil vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du behov for at høre mere om firma og job, er du velkommen til at kontakte partner Carsten Spanget, Keyselector, på +45 20997133.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt og dine data tilgår først Gastech-Energi A/S efter direkte aftale med os.

Du kan søge stillingen ved at trykke på knappen ”Søg Stilling” og via den uploade din korte ansøgning og dit CV.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

 

Søg stilling