Customer Service Engineer – Etac – Stillingen er besat

Customer Service Engineer til Etac – Patient Handling, Horsens.
Nyoprettet stilling.
Har du mod på at sikre en effektiv teknisk uddannelse af og support til kundegruppen og forestå tegningsarbejdet i 2 og 3- D  – så er hér en spændende mulighed.

Etac Patient Handling er en del af den internationale Etac-gruppe, der beskæftiger sig med udvikling, produktion og markedsføring af en meget omfattende serie af kvalitetshjælpemidler til bevægelseshæmmede mennesker. Produkterne sikrer brugerne en forbedret livskvalitet samt en optimal ergonomi for hjælpere og plejepersonale.

Jobbet
Som ansat i eksportafdelingen kommer du til at rejse en del – regn med op til 30 – 40 dage årligt. Du er nemlig ansvarlig for at kunde- og distributørgrupperne får den rigtige tekniske uddannelse og vejledning i virksomhedens produkter – dette sker ved besøg hos kunden, gennem videomøder eller i virksomhedens showroom i Horsens.
Hertil kommer en række interne opgaver hvor én af de væsentlige er tegningsudarbejdelse.

Dine konkrete arbejdsopgaver vil især omfatte:

  • Teknisk træning af servicemedarbejdere hos kunderne (Asien, USA og Europa), herunder udarbejdelse af tekniske uddannelsesprogrammer.
  • Tegningsarbejde i Revit.
  • Teknisk support og vejledning til kunderne på både mekanik og montage.
  • Behandling af evt. reklamationer.
  • Produkttræning internt og eksternt.
  • Sparringspartner overfor eksterne samarbejdspartnere, hvoraf mange taler ”arkitektsprog”.
  • Samarbejde med udviklingsafdelingen vedr. produkttilpasninger og nyudvikling.
  • Sikring af at virksomhedens software tools ud mod kunderne er velfungerende.

Stillingen refererer direkte til eksportchefen.

Kvalifikationer.
Du har sikkert en uddannelse som bygningskonstruktør eller maskintekniker – gerne på basis af en håndværksmæssig uddannelse – eller tillærte kompetencer, der ligner.
Du har min. 5 års praktisk erfaring fra en lignende funktion i en eksportvirksomhed (f.eks. automations- eller procesindustrien) eller fra en rådgivende ingeniørvirksomhed og kan dokumentere gode resultater med de nævnte opgaver.
Du har prøvet at gennemføre produkttræning/uddannelse for både danske og udenlandske målgrupper og du har en god interkulturel kompetence.
Du behersker MS Office på avanceret brugerniveau og 2 og 3 D-tegneprogrammer på superbrugerniveau.
Du behersker dansk på modersmålsniveau og engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale. Kendskab til de nordiske sprog vil være en fordel.
På det personlige plan er det vigtigt at du er komfortabel med at undervise 1:1. og op til 15 personer ad gangen – også når det foregår på engelsk. Du er teknisk stærk uden at nørde i din formidling. Du er struktureret, selvkørende og evner ubesværet at træffe dine egne beslutninger – og du leverer dine opgaver til tiden. Du er nysgerrig og evner at opsnuse ny og nødvendig viden. Du har det lige så godt på kontoret som ude i verden.

Firma
Etac udvikler, producerer og leverer arbejdsredskaber og hjælpemidler til social- og sundhedssektoren. Man tilbyder et bredt og dybt sortiment indenfor produktområderne hygiejne, manuelle kørestole, forflytning, junior, individuelle løsninger, formstøb samt småhjælpemidler. Alt sammen produkter, der hjælper mennesker i deres hverdag, uanset funktionsnedsættelse.
Udover Danmark er Etac placeret i Sverige, Norge, England, USA, Tyskland og Holland. Herudover leverer eksportafdelingen til store dele af verden – f.eks USA, Australien Asien og dele af Europa.
ETAC-gruppen har en omsætning på ca. SEK 2700 mio. og beskæftiger ca. 900 talentfulde medarbejdere over hele verden.
Som ejet af en familiefond tænker man langsigtet og vil fortsætte med at investere i fremtiden og afsætte midler til forskning og udvikling samt etablering på nye markeder – læs om ejerne på https://www.nordstjernan.se/

Du kan læse mere om selve virksomheden på www.etac.com

Der tilbydes en udfordrende stilling i en udviklingsorienteret, international koncern med mange interne og eksterne berøringsflader, hvor den rette kandidat får rig mulighed for at påvirke stillingens konkrete indhold.
Kulturen er uformel med højt til loftet og betydelige frihedsgrader baseret på gensidig tillid.

Ansøgning
Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil derfor være opslået indtil vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du behov for at høre mere om firma og job, er du velkommen til at kontakte direktør Carsten Spanget, Keyselector, på +45 20997133.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt og dine data tilgår først vor kunde efter direkte aftale.

Du kan søge stillingen ved at trykke på knappen ”Søg Stilling” og via den uploade din korte motiverede ansøgning og dit CV.

 

 

 

 

Søg stilling