Teknisk supporter – varmepumper. Stillingen er besat

Teknisk supporter til varmepumper – Risskov eller Brøndby.

Gastech-Energi A/S søger en dygtig medarbejder, der kan yde støtte til interne og eksterne samarbejdspartnere – ku’ det være noget for dig?

Jobbet.
Gastech er landets førende virksomhed inden for salg og service af miljøvenlige løsninger til både privat boligopvarmning og til komplekse industriløsninger – såvel gasløsninger som varmepumper.

Vi søger en selvstændig medarbejder, der kan fungere som kvalificeret sparringspartner for kollegerne i huset samt overfor kunder og rådgivere.

Arbejdsopgaverne vil især omfatte:

  • Telefonisk support til egen organisation, dvs. eksterne sælgere, internt salg og teknikere i marken.
  • Telefonisk support og rådgivning til VVS-installatører og diverse rådgivere.
  • Udarbejdelse af teknisk information til internt og eksternt brug.
  • Nødvendig on-site bistand til egne teknikere og VVS-installatører i forbindelse med installation og service.
  • Og sikkert en række ad hoc-opgaver

Gastech har afdelinger i Brøndby og i Risskov – afhængig af din private bopæl vil du blive tilknyttet en af disse afdelinger. Vi forventer at du bor i rimelig køreafstand fra en af de to lokationer.
Stillingen referer til virksomhedens kvalitetschef.

Kvalifikationer
Du har arbejdet med lignende opgaver i nogle år i en større VVS-virksomhed og du har personlig erfaring med installation af- og service på varmepumper op til ca. 200 kW
Du er uddannet VVS-installatør eller VVS-tekniker og har sikkert selv fungeret som kørende montør.
Du er erfaren bruger af div. it-systemer.
Du behersker dansk på modersmålsniveau og gerne engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale.
Opgaverne er mange derfor er du forandringsparat og klar til både at sidde med eget ansvarsområde samtidig med at du indgår i et stærk team, hvor der er fokus på at spille hinanden gode.
Du er selvstændig og handlingsorienteret med et veludviklet personligt ”drive”.
Du har en udtalt vedholdenhed overfor dine opgaver – du lykkes med at komme i mål.
Du er en god kollega, der hjælper andre når der er behov.

Virksomheden
Gastech-Energi A/S er Danmarks førende virksomhed inden for salg og service af miljørigtige varmeløsninger til private boliger samt til erhvervslivet. Gastech er specialist inden for varmeløsninger til boligopvarmning med gaskedler, varmepumper, strålevarme og hybridløsninger med et bredt og dybt sortiment fra nogle af verdens førende producenter.
Til industrien leverer man avancerede opvarmnings- og brænderløsninger – lige fra enkle komponentleverancer til komplette systemløsninger nationalt og internationalt. Virksomheden tilbyder landets bedste og mest omfattende serviceordninger med over 70.000 servicekontakter og har dagligt 90 dygtige montører på landevejene for at yde vedligeholdelses- og servicebistand til kunderne uanset tid og sted
Virksomheden har i alt 160 engagerede og dygtige medarbejdere på de to lokationer i Risskov og Brøndby. Gastech er en del af Ariston Thermo Group.

Der tilbydes gode ansættelses- og arbejdsvilkår i en uformel, udviklingsorienteret og dynamisk virksomhed med gode og dygtige kolleger omkring dig.
Du kan læse mere om virksomheden på www.gastech.dk

Ansøgning
Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil være opslået indtil vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du behov for at høre mere om firma og job, er du velkommen til at kontakte partner Carsten Spanget, Keyselector, på +45 20997133.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt og dine data tilgår først Gastech-Energi A/S efter direkte aftale med os.

Du kan søge stillingen ved at trykke på knappen ”Søg Stilling” og via den uploade din korte ansøgning og dit CV.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Søg stilling