Etac A/S, Horsens, søger en teamleder med ansvar for salget af Pædiatri- og Formstøb-produkter. Nyoprettet stilling.
Har du lyst til at arbejde i en vækstvirksomhed, som leverer velfærdsteknologi og services til kommuner og regioner i Danmark? – så er det måske dig vi leder efter.
Jobbet
Du får ansvaret for at lede og støtte gruppen af 7 dygtige konsulenter indenfor Pædiatri og Formstøb.
Du skal sammen med konsulenterne skabe yderligere vækst indenfor disse to områder samtidig med at du har dit eget ansvarsområde og eget salgsbudget – men hovedopgaven er salgsledelse.
Dine konkrete arbejdsopgaver vil især omfatte:
- Synlig og motiverende ledelse og udvikling af afdelingen, herunder gennemførelse af MUS.
- Overordnet budgetansvar for afdelingen – omsætning, indtjening og omkostninger.
- Planlægning og gennemførelse af salgsmøder.
- Selvstændig igangsættelse af og opfølgning på salgsplaner, aktiviteter, konferencer mv.
- Sambesøg med konsulenter.
- Input til kampagner og øvrige marketingaktiviteter, herunder til pædiatri webinarer og workshops.
- Deltagelse i arbejdet med udformning af samhandelsaftaler.
- Løbende optimering af processer i afdelingen.
- Udarbejdelse af status på pipeline og forecast.
Stillingen refererer til salgs- og marketingschefen.
Vi forventer at du bor i rimelig køreafstand fra Horsens.
Kvalifikationer
Det vil være en fordel med en eller anden formel sundhedsfaglig baggrund som f.eks. fysio- eller ergoterapeut, sygeplejerske eller lignende – dog ikke et krav. Du kan dokumentere gode resultater med personligt salg og ledelse af en mindre salgsstyrke – ideelt indenfor health-care-området.
Har du stiftet bekendtskab med product management vil det være en fordel ligesom en (projekt-) lederuddannelse vil tælle på plussiden.
Etac A/S vil sørge for en grundig introduktion til produktområderne, hvis du ikke tidligere har været i berøring med velfærdsteknologi.
Vi forventer at du behersker MS-Officepakken på avanceret brugerniveau og er fortrolig med brugen af gængse CRM- og ERP-systemer.
Du behersker dansk på modersmålsniveau og engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale.
På det personlige plan bør du kunne genkende dig selv i nedenstående:
- Veludviklet situationsfornemmelse og gode kommunikationsevner på alle organisatoriske niveauer.
- Udviklingsorienteret, pragmatisk og proaktiv.
- Lægger vægt på kvalitet i både det interne og eksterne samarbejde.
- Analytisk anlagt med gode overbliks- og prioriteringsevner.
- Teamplayer uden at det går ud over evnen til at træffe selvstændige beslutninger.
- Resultatorienteret og handlekraftig.
- Sikrer medarbejderes trivsel og effektivitet gennem synlig og motiverende ledelse.
- Fokus på kundetilfredshed.
- Positivt sind og godt humør.
Virksomheden tilbyder
Du får et afvekslende job i en moderne og hastigt voksende virksomhed med betydelige jobmæssige udfordringer og tværorganisatorisk samarbejde.
Du vil opleve et stærkt sammenhold baseret på sunde værdier og du møder en flok dedikerede og dygtige kolleger i et uformelt og dynamisk miljø.
Du får således en god mulighed for en solid personlig og faglig udvikling, samtidig med du sætter dit markante præg på udviklingen.
Der er højt til loftet og betydelige frihedsgrader i jobbet baseret på gensidig tillid.
Ud over fast gage, mulig bonusordning, pension, og sundhedsforsikring tilbyder virksomheden også alle nødvendige arbejdsredskaber, internetopkoblinger mv.
Etac A/S er det danske salgsselskab for den internationale Etac-gruppe, der beskæftiger sig med udvikling, produktion og markedsføring af en meget omfattende serie af kvalitetshjælpemidler til personer med funktionsnedsættelse og deres hjælpere. Produkterne sikrer brugerne en forbedret livskvalitet samt en optimal ergonomi for hjælpere og plejepersonale.
Selskabet oplever en markant vækst og styrker løbende sin organisation med kompetente medarbejdere.
Læs mere på www.etac.dk og www.etac.com
Ansøgning
Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil derfor være opslået indtil vi har fundet den rigtige kandidat.
Har du behov for at høre mere om firma og job, er du meget velkommen til at kontakte Salgs- og Marketingschef Allan Chr. Vinther, Etac A/S, på telefon 40 44 37 33, eller på mail allan.vinther@etac.com.
Rekrutteringsvirksomheden Keyselector bistår i forbindelse med kandidatudvælgelsen.
Du kan søge stillingen ved at trykke på knappen ”Søg Stilling” og via den uploade din korte motiverede ansøgning og dit CV.
Vi glæder os til at høre fra dig.