Projektleder til international health care-virksomhed, Midtjylland.
Er du en dygtig projektleder og har du evt. en sundhedsfaglig baggrund? – så har vi en spændende udfordring til dig.
Stillingen
Vor kunde, der er placeret centralt i Midtjylland, udvikler, producerer og markedsfører avancerede kundetilpassede løsninger til professionelle kunder i det meste af verden.
Som projektleder vil du især komme til at beskæftige dig med følgende opgaver:
- Projektledelse af kundeinitierede udviklingsprojekter, herunder fuldt ansvar for koordination mellem både interne og eksterne stakeholders – ofte i ganske lange udviklingsforløb.
- Sikring af, at man når i mål til tiden med de igangsatte projekter.
- Indgå i et tæt samarbejde med salg, R&D, produktionen og marketing om løsning af div. udviklingsopgaver.
- Ansvar for at sikre ajourført viden indenfor medicinske felt, herunder regulatoriske forhold indenfor health care-området.
- Gennemførsel af kliniske evalueringer på europæisk plan i relation til MDR samt dokumentation vedr. CER og PMS.
- Deltagelse i kundemøder og workshops i Danmark og udlandet.
- Medvirke til udvikling og tilpasning af sortimentet.
- Relationsopbygning til vigtige interessenter.
- Udarbejdelse af uddannelsesprogrammer indenfor produktområdet og varetagelse af nødvendig produkttræning internt og af kunder og distributører.
- Diverse ad hoc-opgaver.
Kvalifikationer
Du har sikkert en sundhedsfaglig uddannelse som f.eks. sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut el.lign.- gerne med en kommerciel overbygning. Du har i et par år arbejdet som projektleder i en producerende – gerne international – virksomhed og kan dokumentere gode resultater fra lignende opgaver – en projektlederuddannelse vil derfor være en fordel.
En vis viden om regulatoriske forhold indenfor health care vil tilsvarende være en fordel.
Du behersker dansk på modersmålsniveau og engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale og du er helt fortrolig med gængse it-værktøjer.
Som person er du en udadvendt og tillidsvækkende kommunikator, der evner at inspirere og motivere. Du har en god personlig gennemslagskraft og personlig integritet – evner at sige nej på de rigtige tidspunkter, men evner også at etablere et konstruktivt samarbejde. Du arbejder struktureret, planlæggende og med et godt overblik og søger aktivt at realisere dine målsætninger. Du er robust, stressresistent og du har en god interkulturel kompetence. Du får noget fra hånden uden at kvaliteten lider og du har den vedholdenhed, der gør at du kommer i mål til tiden.
Virksomheden tilbyder
Der er tale om en spændende stilling i en ambitiøs og vækstorienteret international virksomhed med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i et uformelt og kollegialt miljø.
Ansøgning
Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist, og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil derfor være opslået, indtil vi har fundet den rigtige kandidat.
Har du behov for yderligere information, er du velkommen til at kontakte headhunter Carsten Spanget, Keyselector, på +45 20997133.
Der er udarbejdet en udførlig virksomheds- og opgavebeskrivelse, som kan rekvireres af interesserede kandidater ved at kontakte info@keyselector.dk.
Alle henvendelser behandles fortroligt, og dine data tilgår først virksomheden efter direkte aftale, ligesom vi naturligvis imødekommer kravene til fortrolig opbevaring af dine personlige oplysninger.
Du kan uploade din ansøgning og dit CV samt evt. bilag via knappen “Søg stilling”.