Logistikassistent – vikariat, Risskov – stillingen er besat

Logistikassistent – Risskov.

Gastech-Energi A/S søger en dygtig logistikassistent til et 15 måneders vikariat – ku’ det være noget for dig?

Jobbet.
Gastech er landets førende virksomhed inden for salg og service af miljøvenlige løsninger til både privat boligopvarmning og til komplekse industriløsninger – såvel gasløsninger som varmepumper.

Vi søger en rutineret medarbejder, der kan støtte op om den daglige drift i en travl logistikafdeling, der ud over kunderne også servicerer virksomhedens 90 udekørende montører.

Arbejdsopgaverne vil især omfatte:

  • Daglig drift omfattende telefonbetjening af kunder og montører, bookning af transporter, modtagelse og ekspedition af bestillinger, rettelse/oprettelse af stamdata, bogføring af købsfakturaer mv.
  • Kontering af fragt.
  • Oprettelse og opstart af evt. nye montører (beklædning, arbejdsredskaber etc.)
  • Div. manuelle registreringer.
  • Fakturakontrol.
  • Oprettelse af nye varer og serviceartikler.
  • Og sikkert en række ad hoc-opgaver afhængig af dine tidligere erfaringer.

Stillingen, som er på 37 timer, refererer til virksomhedens logistikchef.

Kvalifikationer
Du har arbejdet med lignende opgaver i nogle år i en større servicevirksomhed med mange interne og eksterne kontakter.
Du er erfaren bruger af div. it-systemer.
Du behersker dansk på modersmålsniveau og gerne engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale.
Opgaverne er mange – derfor er det vigtigt at du er forandringsparat og klar til både at sidde med eget opgaver samtidig med at du indgår i et stærk team, hvor der er fokus på at spille hinanden gode.
Du kan arbejde selvstændigt og med et godt overblik. Du har et godt ”service-gen”.
Du har en udtalt vedholdenhed overfor dine opgaver og lægger vægt på både hurtighed og kvalitet.
Du er en god kollega, der hjælper andre når der er behov.

Virksomheden
Gastech-Energi A/S er Danmarks førende virksomhed inden for salg og service af miljørigtige varmeløsninger til private boliger samt til erhvervslivet. Gastech er specialist inden for varmeløsninger til boligopvarmning med gaskedler, varmepumper, strålevarme og hybridløsninger med et bredt og dybt sortiment fra nogle af verdens førende producenter.
Til industrien leverer man avancerede opvarmnings- og brænderløsninger – lige fra enkle komponentleverancer til komplette systemløsninger nationalt og internationalt. Virksomheden tilbyder landets bedste og mest omfattende serviceordninger med over 70.000 servicekontakter og har dagligt 90 dygtige montører på landevejene for at yde vedligeholdelses- og servicebistand til kunderne uanset tid og sted
Virksomheden har i alt 160 engagerede og dygtige medarbejdere på de to lokationer i Risskov og Brøndby. Gastech er en del af Ariston Thermo Group.

Der tilbydes gode ansættelses- og arbejdsvilkår i en uformel, udviklingsorienteret og dynamisk virksomhed med gode og dygtige kolleger omkring dig.
Du kan læse mere om virksomheden på www.gastech.dk

Ansøgning
Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil være opslået indtil vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du behov for at høre mere om firma og job, er du velkommen til at kontakte partner Carsten Spanget, Keyselector, på +45 20997133.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt og dine data tilgår først Gastech-Energi A/S efter direkte aftale med os.

Du kan søge stillingen ved at trykke på knappen ”Søg Stilling” og via den uploade din korte ansøgning og dit CV.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

Søg stilling