Key Account Coordinator

Vi søger en Key Account Coordinator til ”Best Friend” i Hasselager – nyoprettet stilling.

Har du mod på at påtage dig en nøglefunktion i KAM-teamet hvor du kommer til at beskæftige dig med alt fra dybdegående analyser til strategisk planlægning og samtidig medvirke til udviklingen af kundeservicen i Danmark og Sverige? – så er her en spændende og lærerig udfordring for dig.

Best Friend udvikler og markedsfører en lang række højkvalitetsmærkevarer indenfor petfood samt forskelligt udstyr til kæledyr.
Du finder produkterne i dagligvarehandelen, specialdetailhandelen og dyrehandelsbutikker.

Jobbet

Din primære opgave er at støtte KAM funktionen og yde support til denne. Dette omfatter markedsanalyser/-overvågning, præsentationer til kunder, forecasting, planlægning af aktiviteter og diverse projektledelse. Som Key Accolunt Coordinator vil du desuden skulle bidrage til en best-in-class-kundeservice overfor danske og svenske kunder og således aktivt medvirke til salgsudviklingen.

Opgaverne vil især omfatte:

  • Udarbejdelse af diverse markeds- og kundeanalyser.
  • Udarbejdelse af forecasts og budgetter og opfølgning herpå.
  • Kampagneplanlægning og -gennemførelse.
  • Vurdering af potentielle produkt- og markedsmuligheder.
  • Samarbejde med kundegruppen om nye produkter mv.
  • Medvirke til at sikre og videreudvikle en best-in-class service til danske og svenske kunder, herunder sikre et gnidningsløst samarbejde med både interne og eksterne stakeholders.
  • Ledelse af strategisk vigtige projekter.
  • Styring af S&OP-processen for både det danske og svenske marked.
  • Tæt samarbejde med og støtte til salgsdirektøren.
  • Og sikkert en række ad hoc-opgaver i takt med din udvikling i stillingen.

Stillingen refererer til virksomhedens salgsdirektør.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du har en relevant kommerciel uddannelse på min. bachelorniveau indenfor markedsføring, økonomi el.lign. Selskabet er åben for at også andre muligheder kan komme i spil ligesom man er indstillet på at du kan være relativt nyuddannet.
Du har arbejdet med de listede opgaver f.eks. som business analyst i et par år– og gerne i leverandørleddet til detailhandelen. Du evner at omsætte resultaterne til praktisk handling i marken.
Du ser kundeservice som en forudsætning for stærke kunderelationer og dermed for øget salg.
Erfaring fra en international matrix-organiseret virksomhed er en fordel – og gerne med kendskab til det nordiske marked.
Det er naturligvis en fordel hvis du har kendskab til salg til og service på FMCG-markedet i Danmark og Sverige.
Du er avanceret bruger af MS-Officepakken med fokus på Excel og har kendskab til gængse ERP-systemer ligesom du er fortrolig med brugen af forskellige CRM-systemer. Erfaring med BI vil være en fordel.
Du behersker dansk på modersmålsniveau og engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale.
Du har sikkert et godt kendskab til de nordiske sprog.

På det personlige plan leder vi efter en person, der kan nikke genkendende til nedenstående:

  • Nysgerrig, analytisk og datadrevet.
  • En dygtig og tillidsvækkende kommunikator på alle organisatoriske niveauer.
  • Detaljefokuseret, struktureret og kvalitetsbevidst uden at det går ud over eksekveringshastigheden og honoreringen af deadlines.
  • Udviklings- og resultatorienteret.
  • Robust og med et godt humør.
  • En god personlig gennemslagskraft.

Virksomheden

”Best Friend” er en del af Nordic Petcare Group, som er en af Skandinaviens største dyrefoder-,,tilbehørs- og produktionsvirksomheder. Øvrige divisioner er Vital Petfood Group (foder til vilde fugle) og Best Sales, der understøtter divisionernes salgsaktiviteter.
Best Friend tilbyder det mest omfattende produktsortiment på markedet.
Med udgangspunkt i næsten 50 års erfaring tilbyder man praktisk talt alt, hvad kæledyr har brug for på ethvert tidspunkt i dets liv, sikkert og i førsteklasses kvalitet. De vigtigste mærker omfatter Best Friend®, Hurtta® og Racinel®, mens de også repræsenterer premium internationale mærker som Flexi og M-Pets.
Udover catering til det nordiske marked, hvor virksomheden leverer til alle vigtige dagligvarekæder og dyrehandler, eksporterer man også produkterne til over 20 lande uden for Norden.
Læs mere på https://nordicpetcare.com

Du får et selvstændigt og afvekslende job i en vækstorienteret og dynamisk virksomhed med betydelige frihedsgrader i et uformelt, men professionelt miljø. Der er særdeles gode muligheder for læring og såvel faglig som personlig udvikling.

Ansøgning

Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil derfor være opslået indtil vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du behov for at høre mere om firma og job, er du velkommen til at kontakte partner Carsten Spanget, Keyselector, på +45 20997133.

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt og dine data tilgår først virksomheden efter direkte aftale – ligesom vi overholder kravene til fortrolig opbevaring og anvendelse af dine data.

Du kan søge stillingen ved at trykke på knappen ”Søg Stilling” og via den uploade din korte motiverede ansøgning og dit CV.
Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

 

Søg stilling