Teknisk assistent til Gastech-Energi A/S i Risskov – Stillingen er besat

Teknisk assistent til Gastech-Energi A/S i Risskov
Trives du med varierende og ofte komplekse opgaver? – så se her.

Gastech-Energi A/S sælger gennem sin industriafdeling avancerede løsninger og leverer højt kvalificeret service til dansk industri inden for opvarmning og procesanlæg med brændere.

Jobbet
Du bliver en del at et velfungerende team, der beskæftiger sig med salg af brænderløsninger til erhvervslivet. Du vil således få kontakt til og samarbejde med kunder, egne projektingeniører, montører og rådgivere m.fl.
Du vil især skulle beskæftige dig med med koordinering og planlægning af projekter samt indkøb og salg af komponenter til både projekt- og styksalg.

De konkrete opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Varetagelse af planlægning og koordination af projekter for projektingeniørerne.
  • Teknisk sparring med ingeniører, montører og rådgivere
  • Foretage indkøb til projekterne.
  • Salg af komponenter på baggrund af forespørgsler.
  • Rådgivning af eksterne og interne samarbejdspartnere.
  • Støtte til industrimontørerne i deres opgaveløsninger hos kunderne.
  • Mindre tegnings- og dokumentationsopgaver.
  • Diverse ad hoc opgaver

Stillingen refererer direkte til chefen for industriafdelingen.

Kvalifikationer
Du har en relevant teknisk uddannelse, der sætter dig i stand til at løse de skitserede opgaver.
Du kommer sikkert fra en lignende stilling hos en af de førende virksomheder i branchen og er ideelt fortrolig med gasbrænder-løsninger. Du interesserer dig for teknik i bred forstand og trives med mange og hyppige kontakter på forskelligt niveau i både kundevirksomheder og internt.
Du behersker dansk på modersmålsniveau og engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale.
Du har kendskab til de alm. ERP-systemer, er rutineret bruger af MS-Officepakken og behersker AutoCad og Inventor eller andre gængse 2- og 3-D-tegneprogrammer.

På det personlige plan bør du kunne genkende dig i nedenstående:

  • God til at kommunikere med alle typer mennesker uanset organisatorisk niveau.
  • Udadvendt, troværdig og tillidsvækkende.
  • En udpræget teamplayer, der også kan og vil påtage sig et personligt ansvar.
  • Analytisk og i besiddelse af et godt overblik og gode prioriteringsevner.
  • Fleksibel i tanke og handling.
  • Får noget fra hånden til tiden.
  • Planlæggende og struktureret i din arbejdsindsats og tåler at blive afbrudt i dit virke.
  • Du har et godt og smittende humør og et positivt livssyn.

Vi forventer, at du bor i rimelig afstand fra firmadomicilet i Risskov.

Virksomheden
Gastech-Energi A/S er Danmarks førende virksomhed inden for salg og service af miljørigtige varmeløsninger til private boliger samt brænderløsninger til erhvervslivet.
Gastech er specialist inden for gaskedler, varmepumper, strålevarme og hybridløsninger med et bredt og dybt sortiment fra nogle af verdens førende producenter.
Til industrien leverer man avancerede opvarmnings- og brænderløsninger – lige fra enkle komponentleverancer til komplette systemløsninger nationalt og internationalt.
Virksomheden tilbyder desuden en kompetent og effektiv serviceordning med i alt over 90 montører på landevejene til at løse kundernes vedligeholdelses- og serviceopgaver uanset tid og sted.
Virksomheden har godt 160 engagerede og dygtige medarbejdere på de to lokationer i Risskov (hovedkontor) og Brøndby.
Der tilbydes attraktive ansættelses- og arbejdsvilkår med gode personlige udviklingsmuligheder i en uformel, udviklingsorienteret og dynamisk virksomhed
.

Du kan læse mere om virksomheden på www.gastech.dk

Ansøgning
Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist, og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil derfor være opslået, indtil vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du behov for at høre mere om firma og job, er du velkommen til at kontakte partner Carsten Spanget, Keyselector, på +45 20997133.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt og i overensstemmelse med persondata-forordningen. Dine data tilgår først Gastech-Energi A/S efter direkte aftale.

Du kan søge stillingen ved at trykke på knappen ”Søg Stilling” og via den uploade din korte motiverede ansøgning og dit CV.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Søg stilling