Servicemontører til Gastech

Servicemontører til Gastech-Energi A/S – København og Nordsjælland.

Vi du gerne arbejde for Danmarks største og mest professionelle servicevirksomhed? – så kunne denne stilling være noget for dig. 

Gastech-Energi er Danmarks største udbyder af serviceydelser til grønne varmeløsninger – primært gaskedler og varmepumper til boligopvarmning.
I alt har virksomheden ca. 70.000 servicekontrakter.

Gastech søger nu yderligere servicemontører, der har lysten og evnerne til at arbejde med service, fejlfinding og opstart samt indregulering af gasfyr eller varmepumper.

Stillingen:

Du kommer til at arbejde alsidigt med en bred vifte af anlægstyper, lige fra installationer i privatboliger til højt automatiserede og komplekse anlæg i større boligforeninger.
Du får en bred kontaktflade til både kunder og kolleger, og du bliver en del af et velfungerende og professionelt team bestående af 70 servicemontører, som betjener vore kunder i hele Danmark.
Du arbejder ud fra egen bopæl, som ideelt ligger i områderne Storkøbenhavn & Nordsjælland.
Opgaverne omfatter især opstart og indregulering af nye anlæg (vil være installeret), abonnementsservice og fejlfinding og problemknusning ved driftsproblemer.
Du indgår i en vagtordning, som er til at overse.

Stillingen refererer til en overmontør.

Faglige kvalifikationer:

Vi forventer, at du:

  • har en relevant teknisk baggrund/uddannelse, gerne indenfor VVS-området eller eventuelt som elektriker.
  • har nogle års relevant erfaring indenfor løsning af de skitserede opgaver
  • har A-certifikat eller køle-certifikat.
  • har kørekort til alm personvogn.
  • begår dig flydende på dansk, både i skrift og tale.
  • er en rutineret bruger af alm. IT-værktøjer

Personlige kvalifikationer:

Du er ærlig og tillidsvækkende og har det nødvendige overblik, der kræves for at have “styr på” dine opgaver fra start til slut. Det er vigtigt, at du har en faglig stolthed, en professionel indgangsvinkel til opgaverne og evner at finde løsninger på de problemstillinger, du møder undervejs.

Vi forventer ligeledes, at du – som virksomhedens øvrige medarbejdere – er fleksibel og forandringsparat, da der kan opstå akutte problemer i løbet af en dag, som du skal tage hånd om. Desuden er det vigtigt, at du er åben og troværdig, så kunden samlet set har haft en god oplevelse, når du har været på besøg.

Der tilbydes:

En dynamisk og vækstorienteret virksomhed og et aktivt job, hvor du både personligt og fagligt har muligheden for at udvikle dig, samt sætte dit eget præg på dagligdagen.

Et job i en virksomhed, hvor omgangstonen er fri og hvor der er højt til loftet med frie rammer i jobbet. Du vil få et tæt og integreret samarbejde med en af vore servicekoordinatorer, som står for planlægningen af dine kundebesøg.

Virksomheden tilbyder gode ansættelses- og arbejdsforhold og stiller gulpladebil til rådighed for udførelse af jobbet.

Du vil få en grundig oplæring i virksomhedens produkter, samt supplerende uddannelse i virksomhedens eget uddannelsescenter, så opgaverne altid kan løses på et højt fagligt niveau.

Virksomheden:

Gastech-Energi er en del af Ariston Gruppen, en global markedsleder inden for opvarmning og energieffektivitet, altid på forkant med udvikling af produkter og services – sikret gennem det bedste team på 7.000 engagerede og dygtige medarbejdere. Gastech-Energi er gruppens danske specialist inden for salg og service af gaskedler, varmepumper og hybridløsninger. I Danmark er vi godt 160 engagerede og dygtige medarbejdere på de to lokationer i Risskov (hovedkontor) og Brøndby.

Du kan læse mere om virksomheden på www.gastech.dk og www.aristonthermo.com/en/

 

Søg stilling