Projektkonsulent til Etac A/S

Etac A/S søger en projektkonsulent til Østdanmark.

Har du lyst til arbejde med rådgivning og salg til hospitals- og plejesektoren af et premium brand indenfor forflytning og tilgængelighedsløsninger – så er muligheden her. 

Etac A/S er det danske salgsselskab for den internationale Etac Group, der beskæftiger sig med udvikling, produktion og markedsføring af en meget omfattende serie af kvalitetshjælpemidler, arbejdsredskaber og velfærdsteknologi til brugere med funktionsnedsættelse og deres hjælpere. Produkterne sikrer brugerne en forbedret livskvalitet samt en optimal ergonomi for hjælpere og plejepersonale.
Selskabet oplever en markant vækst og styrker løbende sin organisation med kompetente medarbejdere.
Læs mere på  
www.etac.dk og se især Molifts produktprogram. 

Jobbet
Til forretningsområdet Patient Handling – forflytning – søger vi en projektmedarbejder til at rådgive arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer omkring løsninger på loftliftprojekter til plejecentre, hospitaler, institutioner mv., samt rådgivning omkring rampesystemer. Ansvarsområdet omfatter hovedstadsområdet samt Sjælland.

Dine arbejdsopgaver vil primært omfatte:

  • Rådgivning omkring ovenstående løsninger
  • Udarbejdelse af tilbud.
  • Opfølgning på tilbud.
  • Deltage i gennemgangs/-projektmøder.
  • Løbende opfølgning på projekter.
  • Opsøge nye projekter.
  • Samarbejde med projekt- og udbudsafdelingen.
  • Udarbejde montagegrundlag, samt deltage ved montageopstart.
  • Medvirke ved håndteringen af offentlige udbud.
  • Og efterhånden også en række ad hoc-opgaver.

Stillingen refererer direkte til salgs- og marketingchef Allan Chr. Vinther.
Vi forventer at du har bopæl centralt i ansvarsområdet og at du kan arbejde ud hjemmefra eller evt. fra selskabets kontor i Tåstrup.

Kvalifikationer
Du har ideelt en teknisk baggrund, f.eks. som byggeteknikker eller bygningskonstruktør.
Du har erfaring med teknisk salg og rådgivning fra byggebranchen, samt den direkte kontakt til arkitekter, ingeniører, entreprenører og du er fortrolig med at begå dig på bygge-/montagepladser.
Du behersker MS-Officepakken på avanceret brugerniveau og har erfaring med gængse tegneprogrammer.
Du behersker dansk på modersmålsniveau og engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale.
Erfaring fra hjælpemiddelbranchen er ønskelig, men ikke et krav – Etac A/S sørger for en omhyggelig introduktion til produkter og marked.

På det personlige plan bør du kunne genkende dig selv i nedenstående:

  • Veludviklet situationsfornemmelse og gode kommunikationsevner på alle organisatoriske niveauer.
  • Leverer løsninger til tiden i et velfungerende samarbejde med interne og eksterne funktioner.
  • Lægger vægt på kvalitet i samarbejde og løsninger.
  • Udviklingsorienteret, pragmatisk og proaktiv.
  • Teamplayer uden at det går ud over evnen til at træffe selvstændige beslutninger.
  • Positivt sind og godt humør. 

Virksomheden tilbyder
Du får et afvekslende job i en moderne og hastigt voksende virksomhed med betydelige jobmæssige udfordringer og tværorganisatorisk samarbejde.
Du vil opleve et stærkt sammenhold baseret på sunde værdier og du møder en flok dedikerede og dygtige kolleger i et uformelt og dynamisk miljø.
Du får således en god mulighed for en solid personlig og faglig udvikling i et spændende og fortsat voksende markedssegment.
Der er højt til loftet og betydelige frihedsgrader i jobbet baseret på gensidig tillid.
Ud over fast gage, pension, og sundhedsforsikring tilbyder virksomheden fri gulpladebil og alle nødvendige arbejdsredskaber, opkoblinger mv. 

Ansøgning
Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil derfor være opslået indtil vi har fundet den rigtige kandidat.
Har du behov for at høre mere om firma og job, er du velkommen til at kontakte Partner Carsten Spanget, Keyselector, på telefon 20 99 71 33 eller salgs- og marketingdirektør Allan Chr. Vinther på telefon 40 44 37 33.
Alle henvendelser mundtlige som skriftlige behandles fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

Søg stilling