Projekteringsleder til CRH Concrete A/S i Tilst

Har du lysten og evnerne til at lede en projekteringsafdeling med 16 højt kvalificerede medarbejdere?

CRH Concrete A/S er Danmarks førende leverandør af betonelementer, trappe- og systemløsninger.

I Danmark har CRH Concrete A/S 11 produktionsfaciliteter og beskæftiger ca. 1.400 medarbejdere.

Til afdelingen i Tilst søger vi en dygtig og ambitiøs leder, der kan coache og udvikle 6 ingeniører og 10 tegnere indenfor forretningsområdet facadeelementer.

Ansvarsområde og opgaver

Som projekteringsleder vil du indtage en central rolle idet du og din afdeling fungerer som bindeled mellem de ansvarlige projektledere, kunden og dennes rådgivere samt produktionen.

Dine konkrete opgaver vil især omfatte:

  • Synlig og motiverende ledelse og coaching af afdelingens 6 ingeniører og 10 tegnere.
  • Planlægning af afdelingens aktiviteter samt ressourceallokering.
  • Faglig sparring med medarbejderne vedr. tegne- og beregningsarbejdet.
  • Sikre udarbejdelsen af alt tegningsmateriale til produktionen.
  • Deadlineoverholdelse og sikring af forventningsafstemning mellem interne og eksterne interessenter.
  • Udvikling og implementering af sikkerheds- og arbejdsmiljø i afdelingen
  • Løbende opkvalificering og udvikling af medarbejderne.
  • Løbende procesoptimering i samarbejde med projektledere og produktionen.
  • I samarbejde med de 2 øvrige projekteringsledere (Trapper i Tilst og Elementer i Esbjerg) og de lokale produktionschefer at sikre en optimal udnyttelse af produktionskapaciteterne.
  • Diverse ad hoc-opgaver.

Kvalifikationer og erfaring

Du har en uddannelse som bygningsingeniør og har flere års erfaring inden for byggemateriel-branchen – ideelt fra betonelement-industrien. En supplerende uddannelse som projektleder eller diplomleder vil være en fordel.
Udover en solid erfaring indenfor området, skal du have nogle års praktisk ledelseserfaring med styring og coaching af fagligt tunge profiler – det er væsentligt, at du har erfaring med ledelse af et større antal medarbejdere i direkte reference.
Du er fortrolig med at arbejde i en matrix-organisation og værdsætter at have kontakt til kunder og dennes rådgivere.
Du er vant til at styre en række parallelt løbende projekter og allokere de rigtige ressourcer hertil og du er desuden vant til at samarbejde på tværs i organisationen for at optimere det samlede output.

Du behersker dansk på modersmålsniveau og engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale.
Du behersker it på avanceret brugerniveau.

Du bør kunne genkende dig i følgende karaktertræk:

  • En synlig og udadvendt lederprofil, der kommunikerer afbalanceret på alle organisatoriske niveauer.
  • En resultatorienteret person, der skaber gode resultater gennem en motiverende ledelsesindsats.
  • Troværdig og tillidsvækkende.
  • Ansvarssøgende og-tagende.
  • En robust og stress-stærk person med en betydelig arbejdskapacitet.
  • Analytisk og med et godt overblik og gode prioriteringsevner.
  • En god personlig gennemslagskraft, der dog ikke skygger for evnen og viljen til at indgå i et konstruktivt samarbejde med andre.
  • Udviklingsorienteret og initiativrig.
  • Fokus på både kvalitet og eksekveringshastighed.
  • Uformel og med et godt og smittende humør

Virksomheden

Du kommer ind i en ambitiøs og vækstorienteret international virksomhed, der ejes af irske CRH plc. som med sine ca. 85.000 ansatte er en af verdens førende byggemateriel-virksomheder med
afdelinger i 32 lande.
Der hersker en kultur hvor kunden er i centrum, hvor der er passion for arbejdet båret af et højt fagligt niveau, gensidig respekt og tillid samt ordentlighed i alle forhold.
Man arbejder fokuseret med etik, bæredygtighed, CSR og arbejdsmiljø.
I Danmark omsætter man for mere end 1.7 mia. DKK med en meget tilfredsstillende indtjening og soliditet.
For den rette kandidat er der tale om en spændende og udfordrende lederstilling, der åbner gode muligheder for både en faglig og personlig udvikling.

Du kan læse mere om virksomheden på www.crhconcrete.dk

Ansøgning og yderligere information

Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist, og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil derfor være opslået, indtil vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du behov for yderligere information, er du velkommen til at kontakte headhunter Carsten Spanget, Keyselector, på +45 20997133 eller konsulent Mette de Linde på +45 60598999
Der er udarbejdet en udførlig virksomheds- og opgavebeskrivelse, som kan rekvireres af interesserede kandidater ved at kontakte info@keyselector.dk.
Alle henvendelser behandles fortroligt, og dine data tilgår først virksomheden efter direkte aftale, ligesom vi naturligvis imødekommer kravene til fortrolig opbevaring af dine personlige oplysninger.

Du uploader din ansøgning og dit CV via knappen “Søg stilling

 

Søg stilling