Overmontør /serviceleder til Gastech-Energi A/S

Overmontør/serviceleder til industriservice 

Kan du påtage dig at inspirere og lede 21 dygtige og engagerede industrimontører– så har vi en spændende jobmulighed til dig hos Gastech-Energi A/S.

 

Gastech-Energi A/S leverer højt kvalificeret service til dansk industri inden for opvarmning og procesanlæg med brændere.
Til at forestå og udvikle dette forretningsområde søges en engageret og erfaren overmontør.

Jobbet

Du får ansvaret for udviklingen og ledelsen af 21 dygtige og veluddannede montører samt for at sikre en lønsom vækst inden for forretningsområdet.

De konkrete opgaver vil især omfatte:

  • Synlig og motiverende ledelse af afdelingens medarbejdere.
  • Etablering af et tæt og tillidsfuldt samarbejde med de 3 centerledere vedr. den daglige drift.
  • Udvikling og eksekvering af strategien for forretningsområdet.
  • Vurdering af servicekontrakternes rentabilitet og genforhandling af disse ved behov.
  • Optimering af afdelingens interne logistik (varebeholdninger og kørsel).
  • Gennemførelse af systematiske møder med montører og centerledere.
  • Ansvarlig for ansættelse, uddannelse og udvikling af montører, herunder gennemførelse af MUS-samtaler.
  • Løbende sparring med centerledere og montører.
  • Løbende rapportering til ledelsen vedr. udviklingen i forretningsområdet.

Den daglige planlægning af montørernes arbejdsindsats sker i kundecentret.

Stillingen refererer direkte til virksomhedens servicedirektør.

Kvalifikationer

Du har en teknisk uddannelse – gerne med en form for kommerciel overbygning. Relevante uddannelser kunne være VVS-installatør, energiingeniør el.lign. En maskinmesteruddannelse er også relevant. Det er et krav, at du har B-certifikat.
Du kommer sikkert fra en lignende stilling hos en af de førende virksomheder i branchen efter nogle år som montør. Du er kendt for at være en inspirerende og lyttende leder, der formår at coache dine medarbejdere. Din ledelsesmæssige erfaring bør ligge på min. 5 år.
Du evner at udvikle forretningsområdets strategi samt forestå eksekveringen af denne. Du er forhandlingsvant på de fleste organisatoriske niveauer.
Du behersker dansk på modersmålsniveau og engelsk på forhandlingsniveau.
Du har kendskab til gængse ERP-systemer, er rutineret bruger af MS Office-pakken og har sikkert brugererfaring med CRM-systemer.

På det personlige plan bør du kunne genkende dig i nedenstående:

  • God til at kommunikere med alle typer mennesker uanset organisatorisk niveau.
  • Udadvendt, troværdig og tillidsvækkende.
  • Leder gennem det personlige eksempel, viser tillid og udøver nødvendig kontrol
  • Analytisk og i besiddelse af et godt overblik og gode prioriteringsevner.
  • Selvstændigt tænkende og handlende og med en god og afbalanceret personlig gennemslagskraft
  • Planlæggende og struktureret i din arbejdsindsats
  • Stor arbejdskapacitet og stress-resistent
  • Fokus på eksekvering uden at kvaliteten lider herunder
  • Resultatorienteret.

Vi forventer, at du bor i rimelig afstand fra firmadomicilet i Risskov.

Virksomheden

Gastech-Energi A/S er Danmarks førende virksomhed inden for salg og service af miljørigtige varmeløsninger til private boliger samt brænderløsninger til erhvervslivet.
Gastech er specialist inden for gaskedler, varmepumper, strålevarme og hybridløsninger med et bredt og dybt sortiment fra nogle af verdens førende producenter.
Til industrien leverer man avancerede opvarmnings- og brænderløsninger – lige fra enkle komponentleverancer til komplette systemløsninger nationalt og internationalt.
Virksomheden tilbyder desuden en kompetent og effektiv serviceordning med i alt over 90 montører på landevejene til at løse kundernes vedligeholdelses- og serviceopgaver uanset tid og sted.
Virksomheden har godt 160 engagerede og dygtige medarbejdere på de to lokationer i Risskov (hovedkontor) og Brøndby.
Der tilbydes attraktive ansættelses- og arbejdsvilkår med gode personlige udviklingsmuligheder i en uformel, udviklingsorienteret og dynamisk virksomhed.

Du kan læse mere om virksomheden på www.gastech.dk

Ansøgning

Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist, og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil derfor være opslået, indtil vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du behov for at høre mere om firma og job, er du velkommen til at kontakte partner Carsten Spanget, Keyselector, på +45 20997133.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt og i overensstemmelse med persondata-forordningen. Dine data tilgår først Gastech-Energi A/S efter direkte aftale.

Du kan søge stillingen ved at trykke på knappen ”Søg Stilling” og via den uploade din korte motiverede ansøgning og dit CV.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stilling