Vi søger en international Key Account Manager til VPG – Wild Bird A/S.
Kan du påtage dig at stå for afsætningen af virksomhedens højkvalitets private label produkter til både etablerede og nye kunder indenfor traditionel detailhandel og DIY-området i Skandinavien og det øvrige Europa? – så er her en spændende udfordring for dig….
VPG – Wild Bird A/S i Hasselager ved Aarhus er en af Europas største og mest succesfulde producenter af private label fuglefoder til vilde fugle – de mest kendte produkter er de velkendte Fuglebolde – også kaldt ”mejsebolde”.
Jobbet
Som international Key Account Manager får du det selvstændige ansvar for afsætningen af og indtjeningen på virksomhedens produktportefølje indenfor udvalgte kundesegmenter i Skandinavien og Europa.
De nøjagtige markedsområder og -segmenter tilpasses din erfaring og interesse.
Opgaverne vil især omfatte:
- Identifikation og opdyrkning af nye kunder.
- Sikring af en excellent kundeservice overfor og salgsudvidelse hos eksisterende kunder.
- Udarbejdelse af og opfølgning på eget budget (omsætning og indtjening).
- Markedsovervågning indenfor forretningsområdet (kunder, konkurrenter, mv.)
- Tæt samarbejde med kollegerne vedr. udarbejdelse af tilbud.
- Udarbejdelse og forhandling af samt opfølgning på tilbud. Der er tale om udbud og tunge års-kontraktforhandlinger.
- Give input til markedsføring.
- Løbende rapportering til ledelsen.
- Og sikkert en række ad hoc-opgaver i takt med din udvikling i stillingen.Stillingen refererer direkte til virksomhedens General Manager, som selv varetager visse Key Accounts.
Kvalifikationer
Der er ikke krav om en specifik uddannelse, men vi forudsætter dog at du har en relevant kommerciel uddannelse – og gerne efteruddannelse i internationalt salg.
Du har mindst 5 års international erfaring med salg til FMCG/private label-området og er fortrolig med forhandling af sæsonbaserede årskontrakter. Forståelse for produktion og den samlede værdikæde fra produktion over emballering og logistik til POS er en forudsætning for at få succes i rollen.
Du har sikkert erfaring med product management fra dine tidligere stillinger.
Du skal være rejsevant med 25 – 30 rejsedage årligt af typisk op til en uges varighed ad gangen. Du er selvkørende på dette område.
Du er forhandlingsvant på højt niveau.
Du er avanceret bruger af MS-Officepakken og har godt kendskab til gængse ERP-systemer.
Du behersker dansk på modersmålsniveau og engelsk – og gerne tysk – på forhandlingsniveau i skrift og tale.
På det personlige plan leder vi efter en person, der kan nikke genkendende til nedenstående:
- Selvkørende, proaktiv og med et minimalt støttebehov.
- God overblikskapacitet og gode prioriteringsevner.
- Struktureret i dit arbejde, analytisk uden at det går ud over fleksibilitet og handlekraften.
- Resultatorienteret – konkurrencelysten.
- God til at planlægge din tid.
- En god kommunikator på alle niveauer og med god interkulturel kompetence.
- Udadvendt, troværdig og tillidsvækkende.
- Stressresistent med et godt personligt drive.
Du bor i rimelig køreafstand fra Hasselager.
Virksomheden
VPG-Wild Bird A/S – en del af Nordic Petcare Group – er en af de største producenter af foder til vilde fugle i Europa og leverer til nogle af de største detailhandlere og grossister på tværs af det europæiske kontinent. Hovedkategorierne er: Fuglebolde, frø & nødder samt en række handelsvarer.
Produkterne leveres i en bred vifte af emballageløsninger afhængig af kundepræferencerne.
Virksomheden tilstræber at tilpasse pakkemetoderne, så de passer til de generelle tendenser i samfundet – fra flow pack og poser til spande og kasser.
Du kommer til at indgå i et lille, professionelt team, hvor gensidig hjælp og støtte er en naturlig del af kulturen.
Du får et selvstændigt og afvekslende job i en vækstorienteret og dynamisk virksomhed med betydelige frihedsgrader i et uformelt, men professionelt miljø.
Ansøgning
Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil derfor være opslået indtil vi har fundet den rigtige kandidat.
Har du behov for at høre mere om firma og job, er du velkommen til at kontakte partner Carsten Spanget, Keyselector, på +45 20997133.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt og dine data tilgår først virksomheden efter direkte aftale – ligesom vi overholder kravene til fortrolig opbevaring og anvendelse af dine data.
Du kan søge stillingen ved at trykke på knappen ”Søg Stilling” og via den uploade din korte motiverede ansøgning og dit CV.
Vi glæder os til at høre fra dig.