Løn- og debitorbogholder til Gastech-Energi A/S – Stillingen er besat

Selvstændig løn-og debitorbogholder – Risskov

Til Gastech-Energi A/S, der er landets førende virksomhed indenfor sin branche, søger vi en selvstændig og effektiv bogholder, der har lyst til at arbejde i en mindre økonomiafdeling, hvor et højt fagligt niveau, sparring med kolleger og en god og uformel stemning er en del af hverdagen.
Med reference til regnskabschefen vil du således få ansvaret for al lønkørsel og debitorstyring.

Dine konkrete arbejdsopgaver vil især omfatte:

  • Udarbejdelse af løn til både timelønnede og funktionærer via Lessor.
  • Selvstændigt ansvar for debitormodulet, herunder kontrol og vedligeholdelse af systemet – ansvarlig for bogføring, rykkerkørsler, rykkerprocedure og opfølgning på debitorer.
  • Oprettelse af debitorer og vedligeholdelse af stamdata.
  • Besvarelse af (til dels internationale) kundehenvendelser på mail og telefon – oftest i samarbejde med salgsafdelingen.
  • Bogføring af indbetalinger fra danske og udenlandske debitorer samt bankafstemninger.
  • Behandling af rejseafregninger og udlæg.
  • Ansvar for anlægskartotek, afskrivninger og afstemninger.
  • Kontrol og udarbejdelse af diverse afstemninger bl.a. ifm. månedsafslutning, årsafslutning og revision.
  • Daglig kontakt og assistance til arbejdskollegaer i Danmark.
  • Ansvar for diverse registreringer og indberetninger til offentlige institutioner.
  • Tæt samarbejde med kreditorfunktionen.
  • Diverse ad hoc opgaver.

Kvalifikationer:

Vi forventer at du er fortrolig med lignende opgaver fra en større handels- eller produktionsvirksomhed og har en relevant uddannelse indenfor økonomi/regnskab – det kunne være som revisorassistent eller regnskabsassistent.
Du har en god del års erfaring med funktionsområdet og du ser det som en udfordring løbende at udvikle dig i faget.
Det er vigtigt, at du evner at påtage dig det selvstændige ansvar for de nævnte opgaver samtidig med at du er en god og serviceorienteret sparringspartner for dine kolleger. Du arbejder dedikeret, nøjagtigt og når dine deadlines.
Du er en erfaren bruger af Officepakken og superbruger på Excel, du er fortrolig med elektronisk behandling af div. bilag og har sikkert et godt kendskab til BI-systemer. Vi ser gerne, at du har et indgående kendskab til Navision Dynamics, AX eller SAP, Document-Capture og Lessor.
Du behersker dansk på modersmålsniveau og engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale.

Virksomheden:

Gastech-Energi A/S er Danmarks førende virksomhed inden for salg og service af miljørigtige varmeløsninger til private boliger samt til erhvervslivet.
Gastech er specialist inden for varmeløsninger til boligopvarmning med gaskedler, varmepumper, strålevarme og hybridløsninger med et bredt og dybt sortiment fra nogle af verdens førende producenter.
Til industrien leverer man avancerede opvarmnings- og brænderløsninger – lige fra enkle komponentleverancer til komplette systemløsninger nationalt og internationalt.
Virksomheden tilbyder desuden en kompetent og effektiv serviceordning med 90 montører på landevejene til at løse kundernes vedligeholdelses- og serviceopgaver uanset tid og sted.
Virksomheden har i alt 160 engagerede og dygtige medarbejdere på de to lokationer i Risskov og Brøndby.
Virksomheden er et 100 % ejet datterselskab af Ariston-koncernen.

Se www.gastech.dk for yderligere information.

Der er tale om en fuldtidsstilling hvor der tilbydes rigtig gode ansættelses- og arbejdsvilkår i en uformel, udviklingsorienteret og dynamisk virksomhed.

 

Ansøgning:

Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist, og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil derfor være opslået, indtil vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du behov for at høre mere om firma og job, er du velkommen til at kontakte headhunter Carsten Spanget, Keyselector, på +45 20997133.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt, og dine data tilgår først vor kunde efter direkte aftale. Vi honorerer naturligvis de krav, persondataforordningen foreskriver.

Du kan søge stillingen ved at trykke på knappen ”Søg Stilling” og via den uploade din korte motiverede ansøgning og dit CV.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

Søg stilling