CEO til Ucommerce – Stillingen er besat

CEO til Ucommerce i Aarhus.

Jobbet.
Ucommerce er en ung, dynamisk danskejet softwarevirksomhed med hjemmebane i Aarhus og et globalt fokus.

Vi søger en dygtig leder, der kan påtage sig ansvaret for at lede og motivere en flok dedikerede medarbejderne og sikre en videreudvikling af virksomhedens strategiske position.
Stillingen refererer til bestyrelsens formand.

Arbejdsopgaverne vil især omfatte:

  • Synlig og motiverende daglig ledelse af ledere og medarbejdere.
  • Gennemførelse af organisations- og medarbejderudvikling.
  • Videreudvikling af virksomhedsstrategien og eksekvering heraf.
  • Forestå al business development/kommerciel udvikling i samarbejde med salgschef.
  • Deltage i det praktiske salgsarbejde, herunder partnerbesøg, konferrencedeltagelse etc.
  • Gennemføre ledergruppemøder og informationsmøder for medarbejderen.
  • Sikre rettidig udarbejdelse af månedsrapporter til bestyrelsen.
  • Diverse ad hoc opgaver.

Du skal forvente en rejseaktivitet på noget der ligner 40 – 50 dage årligt.

Kvalifikationer
Din praktiske erfaring og kompetence er vigtigere end din formelle uddannelse.
Dog stiler vi efter en kandidat, der har en videregående kommerciel og/eller ledelsesmæssig uddannelse.
Du skal kunne dokumentere at du ubesværet kan gribe, motivere og udvikle organisation og medarbejdere – at du er en inspirerende frontfigur med personlig tyngde. Din ledelsesmæssige erfaring bør være på + 5 år – erfaring med distanceledelse vil være en fordel. Det er ikke et krav, at du tidligere har fungeret som CEO.
Du skal gerne have prøvet at være KAM/salgschef i en passende periode og have arbejdet med udvikling af både afsætnings- og virksomhedsstrategi. Du kan dokumentere lønsom vækst og evne til at skalere forretningen fra dine tidligere ansættelsesforhold.
Vi forudsætter en god og funderet viden om e-handel generelt og det er en ubetinget fordel hvis du har erfaring med internationalt salg gennem partnere.
Du har sikkert samlet dine erfaringer i en beslægtet branche – måske endog fra en SAAS-virksomhed.
Du behersker dansk på modersmålsniveau og engelsk på forhandlingsniveau mundtligt og skriftligt.
Du er stærk på MS Officepakken og har kendskab til de mest gængse e-handels-løsninger.

Du bør kunne identificere dig med nedenstående:

  • En udadvendt, tillidsvækkende og troværdig fremtræden baseret på en veludviklet situationsfornemmelse og en god empati. God til at kommunikere i øjenhøjde med meget forskellige målgrupper – også i store forsamlinger.
  • Planlæggende og struktureret med gode analytiske evner og et godt overblik.
  • En lyttende og ydmyg tilgang til lederjobbet kombineret med den nødvendige gennemslagskraft og handlingsorientering.
  • Godt personligt drive.
  • Stor arbejdskapacitet og stærk stressresistens.
  • Udviklingsorienteret – nysgerrig.
  • Dialogsøgende, men beslutningsdygtig og konsekvent.

Virksomheden
Ucommerce er en start-up-virksomhed hvor stifteren fortsat er i virksomheden som leder af udviklingsafdelingen.
Man udvikler og forhandler et E-commerce-software, der kan integreres med 4 CMS-systemer (Umbraco, Sitecore, Kentico og Sitefinity).
Kunderne spænder bredt – både de danske og udenlandske – men som udgangspunkt er der tale om enterprise-løsninger. Virksomheden har over 3000 installationer worldwide.
Der hersker et uformelt og dynamisk miljø med plads til forskellighed og hvor der er højt til loftet med plads til selvstændige initiativer. Til gengæld vil man se resultater.


Du kan læse mere om virksomheden på
www.ucommerce.net

Ansøgning
Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil være opslået indtil vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du behov for at høre mere om firma og job, er du velkommen til at kontakte partner Carsten Spanget, Keyselector, på +45 20997133.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt og dine data tilgår først Ucommerce efter direkte aftale med os.

Du kan søge stillingen ved at trykke på knappen ”Søg Stilling” og via den uploade din korte ansøgning og dit CV.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

Søg stilling