Produktionsleder – Stillingen er besat

Produktionsleder til mindre virksomhed.
Nyoprettet stilling i Kronjylland.

Vor kunde udvikler og producerer jernindustrielle produkter til både den private og offentlige sektor.
Vi søger en produktionsleder, der kan påtage sig at styre både driftsmæssige og udviklingsmæssige opgaver.

Ansvarsområde og opgaver

Du får det fulde ansvar for at lede produktion, varemodtagelse og forsendelse.
Du skal deltage aktivt i virksomhedens produktudvikling og personligt kunne dokumentere alle produkter i henhold til branchens standard.

De konkrete arbejdsopgaver vil bla. omfatte:

  • Planlægning og gennemførelse af produktionen, herunder indkøb, lagerstyring, forsendelse mv.
  • Samarbejde med underleverandører om kvalitet og rettidig levering.
  • Optimere og beskrive processer.
  • Forestå al dokumentation.
  • Medvirke aktivt i PU-opgaver.
  • Løbende rapportering til ledelsen.

Kvalifikationer og erfaring

Vi leder en person med en håndværksmæssig uddannelse som maskinarbejder med en teoretisk overbygning som enten produktionsteknolog eller maskinmester. Stillingen kan fint være din første egl. lederopgave.
Du har nogle års praktisk erfaring som maskinarbejder forud for din teoretiske uddannelse.
Du har deltaget i PU-projekter som teknisk rådgiver og har erfaring med dokumentations- og optimeringsopgaver. Du har en omfattende erfaring med MS Office-pakkens programmer, især Excel hvor vi forventer superbrugerniveau. Du behersker de gængse tegne- og planlægningsprogrammer. Hertil kommer en generel viden om gængse ERP-systemer.
Du behersker dansk på modersmålsniveau mundtligt og skriftligt og engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale. Gerne også tysk på samtaleniveau.

Du bør kunne genkende sig i følgende karaktertræk:

  • En tillidsvækkende person, der ubesværet kommunikerer på alle organisatoriske niveauer.
  • Vedholdende i opgaveløsningen uden at eksekveringshastigheden lider herunder.
  • God personlig, men afbalanceret, gennemslagskraft, der sikrer at man når i mål med opgaverne.
  • Stærk resultatorientering og godt personligt drive.
  • Ikke for fin til personligt at løse dagligdags manuelle opgaver
  • Skal kunne trives med mangeartede opgaver – dette stiller krav om overblik og evne til at prioritere opgaverne samt en god stressresistens.
  • Kreativ i tanke og handling
  • Skal kunne trives med et i perioder højt aktivitetsniveau
  • Godt humør og positivt livssyn.

For den rette kandidat er der således tale om en bred og spændende stilling, der åbner gode muligheder for både en faglig og personlig udvikling.

Ansøgning og yderligere information

Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil derfor være opslået indtil vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du behov for yderligere information er du velkommen til at kontakte headhunter Carsten Spanget, Keyselector, på +45 20997133.
Der er udarbejdet en udførlig anonym virksomheds- og opgavebeskrivelse, som kan rekvireres af interesserede kandidater ved at kontakte info@keyselector.dk
Alle henvendelser behandles fortroligt og dine data tilgår først virksomheden efter direkte aftale ligesom vi naturligvis imødekommer kravene til fortrolig opbevaring af dine personlige oplysninger.

Du uploade din ansøgning og dit CV via knappen “Søg stilling”

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

Søg stilling