Operations Manager – stillingen er besat

Operations Manager /Sydvestjylland

Vi søger en udviklingsorienteret leder, der kan medvirke til at implementere virksomhedens ambitiøse vækststrategi.

 

Vor kunde er en anerkendt producent af jernindustrielle produkter, der henvender sig til en bred målgruppe i Danmark og udlandet. Ud over egne produkter forhandler virksomheden en række supplerende produkter fra ikke konkurrerende, internationale virksomheder.

Der er således indgået strategiske samarbejder med flere internationale aktører.

 

Ansvarsområde og opgaver

Du får det fulde ansvar for Operations omfattende sourcing af råvarer, komponenter og produkter, lagre, planlægning, produktionen, forsendelse og projektafdelingen med 2 udviklings- ingeniører – kort sagt den fulde supply chain.
Stillingen refererer direkte til virksomhedens CEO.

De konkrete opgaver vil omfatte:

  • Ledelse og udvikling af medarbejdere i ansvarsområdet – både timelønnede og funktionærer
  • Sikre en rationel og kost-effektiv supply chain fra indkøb/sourcing over produktion til levering hos kunden
  • Fortsat optimering af produktionsflowet
  • Ansvar for kvalitets- og miljøafdelingen og dermed for behandling af evt. reklamationer
  • Udvikle samarbejdet med relevante underleverandører i Danmark og udlandet
  • Formand for sikkerheds- og samarbejdsudvalget
  • Ledelse af den tekniske udviklingsafdeling
  • Styring af større kundeprojekter
  • Aktivt medlem af ledergruppen sammen med direktion, økonomi og salg
  • Diverse ad hoc opgaver.

Kvalifikationer og erfaring

Du har en teknisk uddannelse på min. bachelorniveau. Vi ser gerne at du har en formel projektlederuddannelse og ideelt også en kommerciel uddannelse (EBA eller HD) Du har solid SCM-ledelses-erfaring fra en ordre-producerende virksomhed. Du har en omfattende erfaring med international sourcing samt udvikling af samarbejdet med danske og internationale samarbejdspartnere – gerne fra Østeuropa og Fjernøsten. Den ledelsesmæssige erfaring bør nok ligge på min. 10 år. Dansk beherskes på modersmålsniveau. Engelsk og evt. tysk – på forhandlingsniveau skriftligt og mundtligt.

Virksomheden

Afsætningsmæssigt dækker virksomheden det meste af Europa gennem egen salgsstyrke, salgsdatter-selskaber, agenter og strategiske samarbejdspartnere

Selskabet er på en spændende strategisk rejse, der stiller betydelige krav til en velfungerende supply chain.

Der er således tale om en nøglestilling i en ambitiøs og vækstfokuseret virksomhed hvor der er højt til loftet og med betydelige muligheder for at påvirke den samlede virksomhedsstrategi. Stillingen rummer attraktive personlige og faglige udviklingsmuligheder.

Gagepakken modsvarer de stillede krav og forhandles individuelt på et attraktivt niveau – til gagen hører pensionsordning, fri bil og flere goder.

 

Ansøgning og yderligere information

Har du behov for yderligere information er du velkommen til at kontakte Carsten Spanget på +45 20997133 eller Morten W. Præstbrogaard på +45 20 80 98 20.

Du uploade din ansøgning og dit CV via knappen “Søg stilling”

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stilling