Kreditorbogholder til Gastech-Energi A/S – Stillingen er besat

Effektiv kreditorbogholder til Gastech-Energi A/S i Risskov

Vi søger en skarp og dedikeret kreditor- og lønbogholder, der ønsker at indgå i en velfungerende regnskabsafdeling, hvor et højt fagligt niveau, sparring med kollegaer og en god kollegial og uformel stemning er en del af hverdagen.

Med reference til regnskabschefen får du ansvaret for behandling af fakturaer, kreditorer, betalinger og løn for den danske del af driften.
Gastech er et datterselskab af den internationale Ariston-koncern hvorfor der også vil være internationale berøringsflader.

Dine konkrete arbejdsopgaver vil især omfatte:

  • Selvstændigt ansvar for kreditormodulet.
  • Ansvarlig for elektronisk og fysisk behandling af købsfakturaer, herunder intern opfølgning på fakturagodkendelser.
  • Ansvarlig for betalinger til danske og udenlandske kreditorer.
  • Kontrol og vedligeholdelse af kreditormodulet – opfølgning på kreditorer og saldolister, afstemning af kontoudtog, udligning af betalinger osv.
  • Kontrol og udarbejdelse af diverse afstemninger bl.a. ifm. månedsafslutning, årsafslutning og revision.
  • Kontakt til danske og udenlandske leverandører.
  • Daglig kontakt og assistance til dine danske kollegaer.
  • Udarbejdelse af løn i samarbejde med debitorbogholder.
  • Ansvar for refusioner og diverse registreringer og indberetninger til de offentlige institutioner.

Kvalifikationer:

Vi forventer at du er en dygtig og effektiv bogholder med 5-7 års erfaring med lignende opgaver fra en større handels- eller produktionsvirksomhed. Alternativt arbejder du som regnskabsassistent i revision eller anden relevant økonomifunktion.
Har du erfaring med ”inter company-transakationer”, vil det være en fordel.
Under alle omstændigheder forventer vi, at du har en formel uddannelse indenfor økonomi/regnskab.
Du er en erfaren bruger af ERP-systemer, superbruger på Excel, du er fortrolig med elektronisk behandling af  div. bilag og med et godt kendskab til BI-systemer (kendskab til Navision, Document Capture og Lessor vil være en fordel).
Du behersker engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale.

På det personlige plan er du kendt for at være grundig og analytisk med en veludviklet sans for detaljer uden at du mister overblikket. Du er ansvarsbevidst, engageret i dit arbejde og servicemindet. Du har vist, at du kan arbejde under pres og har respekt for deadlines. Du er løsningsorienteret og fleksibel og forholder dig proaktivt til dine faste opgaver. Det er vigtigt at du fungerer godt i et team af dygtige kolleger og at du samtidig kan varetage et selvstændigt ansvar for dine arbejdsopgaver.

Gastech-Energi A/S tilbyder:

Der er tale om en fuldtidsstilling i en solid og velfungerende virksomhed med et godt arbejdsklima og en uformel omgangstone – en stilling med muligheder for bred berøringsflade og faglig vækst i et professionelt miljø. Gagepakken modsvarer de stillede krav.

Ansøgning:

Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist, og vi tager løbende kandidater ind til samtale.
Stillingen vil derfor være opslået, indtil vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du behov for at høre mere om firma og job, er du velkommen til at kontakte partner Carsten Spanget, Keyselector, på +45 20997133.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt, og dine data tilgår først Gastech-Energi A/S efter direkte aftale.

Du kan søge stillingen ved at trykke på knappen ”Søg Stilling” og via den uploade din korte motiverede ansøgning og dit CV.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om virksomheden:

Gastech-Energi A/S er Danmarks førende salgs- og servicevirksomhed for miljørigtige varmeløsninger til private og erhverv. Vi er specialister i gasfyr, varmepumper, hybridløsninger og solvarmeanlæg til private boliger, og repræsenterer nogle af verdens førende fabrikater. Til industrien leverer vi avancerede brænderløsninger som spænder lige fra simple komponentleverancer til komplette systemløsninger – både nationalt og internationalt. Vi tilbyder endvidere Danmarks bedste serviceordninger med 80 montører på vejene, klar til at bistå med service og vedligeholdelse. I alt er vi 160 engagerede medarbejdere. Klik ind på www.gastech.dk, hvis du vil vide mere.

 

 

Søg stilling